¹(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

¹Pathian, Pathian mahmah, Toupan thu a gena, leitung ni suahna lam akipana a tumna lam tanin a samta hi.

²fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

²Kilawm kim dimdema, Zion akipan in Pathian tuh a vak kheta hi.

³vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

³I Pathian tuh a hong dinga, a dai nilouh kei ding: amah ma ah mei a kang juajua dinga, a kimah huihpi thupi a nung ding hi.

⁴han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

⁴A mite vai a hawm theihna ding intunglam vante leh lei a sam ding.

⁵"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

⁵Ka mi siangthoute ka kiangah honpi khawm unla, kithoiha thukhungte ngei, chiin.

⁶Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. Sela.

⁶Huchiin, vanten a diktatna a tangkoupih ding ua, amah Pathian ngei tuh vaihawmpa ahi ngala. Selah.

⁷Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

⁷Ka mite aw, ngaikhia unla, thu ka gen ding hi; Israel aw, ngaikhia in, ka honhilhchian sak ding hi: kei Pathian, na Pathian ngeingei ka hi.

⁸Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

⁸Na kithoihnate jiakin ka hontai kei ding; na halmang thillatte ka maah a om gige ngala.

⁹jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

⁹Na in a kipan bawngtal himhim ka lakhe kei dinga, na ganhuang akipan keltalte leng ka la khe sam kei ding hi.

¹⁰thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

¹⁰Gam nuaia sa chiteng kei a ahi ngala, tang sang khat tung a gan omte leng.

¹¹jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

¹¹Tanga vasa tengteng ka thei veka: gamsate leng keia ahi.

¹²Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

¹²Gilkial mahleng kon hilh kei ding: leilung leh a sunga thil om tengteng keia ahi ngala.

¹³Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

¹³Bawngtal sa ka nein kel sisan ka dawn dia hiam!

¹⁴Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

¹⁴Pathian kiangah kipahthugen kithoihna tuh lan jaw inla; na thuchiam leng Tungnungpen lakah tangtun in.

¹⁵Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

¹⁵Huan, mangbat ni in honsam lechin, kon humbit dinga, huan nang nonpahtawi ding hi, a chi a.

¹⁶Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

¹⁶Migilou-salou kiangah bel, Pathianin, Ka thuseh bangchidana na kama lou na hia!

¹⁷når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

¹⁷Thuhilhna na hua a, ka thute na nunglamah na pai jel ngala.

¹⁸Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

¹⁸Guta na muh in phaje na sakpih a, angkawmpate na koppih gige behlap hi.

¹⁹slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

¹⁹Na kam tuh gilou kiangah na pia a. Na leiin khemna a bawl gige hi.

²⁰Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

²⁰Tu kawmin na unau na kalha; nangmah nute tapa ngeingei na hek nak hi.

²¹det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

²¹Huai thil tuh na hiha, himahleh ka dai nilouha; huchiin nangmah bang geihin non gingta hi: himahleh ka hon taia, na mitmuhin kizom jelin ka hihlang ding hi.

²²Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

²²Nou Pathian mangngilhte aw, hiai ngaihtuah dih ua! Huchilou injaw ka honbot nen kha ding hi, noumau honhumbit ding himhim lah a om dek ngal keia.Kuapeuh kipahthugen kithoihna lanin a hon pahtawi jel hi, huan a omdan kem hoih kiangah Pathian hotdamna ka ensak ding hi, a chi a.

²³Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

²³Kuapeuh kipahthugen kithoihna lanin a hon pahtawi jel hi, huan a omdan kem hoih kiangah Pathian hotdamna ka ensak ding hi, a chi a.