¹(Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang.) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.

¹Pathian aw, kipahthu ka honhilh uhi; kipahthu kon hilh uhi, na min a nai jiakin: min na thillamdang hih thute a gengen uhi.

²"Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;

²Hun seh pen ka muh hun chiangin diktakin vai ka hawm ding hi.

³vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.

³Lei leh a sunga om tengteng a zul khinta: ken a bante ka phut ahi. Selah.

⁴Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,

⁴Mi uangte kiangah, Uang takin om kei un, ka chi a: mi gilou-saloute kiangah, Na ki uh sangsak kei unla, leng ka chi hi.

⁵løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"

⁵Na ki uh tuh tunglamah hihsang kei unla; ngawng golh jenin thu gen kei un.

⁶Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

⁶Sansakna tuh suahlam akipan ahi kei laia, tumlam akipan leng ahi kei, simlam akipanlah ahi sam kei hi.

⁷Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.

⁷Pathian tuh vaihawmpa ahi jaw: Aman khat a niamsak a, khat a sangsak jel hi.

⁸Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

⁸Toupa khut ah nou a om ngala, a uain a phula; thildang toh helin a dima, huai apat a bung khiaa; pellouin a neng nangawn leia mi gilou-salou tengtengin a dawn siang sipsip ding uhi.

⁹Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;

⁹Himahleh ken jaw khantawnin ka theisak dinga, Jakob Pathian phatin la ka sa ding hi.Mi gilou-saloute ki tengteng leng ka hihtan dinga; mi diktatte ki jaw sansakin a om ding hi.

¹⁰alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!

¹⁰Mi gilou-saloute ki tengteng leng ka hihtan dinga; mi diktatte ki jaw sansakin a om ding hi.