1(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
1TOUPA, nang tuh suan tengteng tana ka omna uh na hia.
2Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
2Tangte pian maa, leitung leh khovel na bawlkhiak ma inleng; khantawn akipan khantawn phain leng nang tuh Pathian na hi.
3Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
3Nang mihing tuh manthatna ah na kiksaka; Mihingtate aw, kik un, na chi jel hi.
4Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
4Nang sehin kum sang khat tuh janmangta bang phet ahi ngala, jan ven khat sung bang phet ahi.
5Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
5Amau tuh tui lian bangin na taimang a; khang khat ihmu bang phet ahi uh: jingsanga loupa dawn khia bang ahi uh.
6ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
6Jingsangin a hongpouin a hongdawn khiaa; nitaklamin phukin a oma, a vuai hi.
7Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
7Na hehna a hihmanin ka om ua, na thangpaihna a hihmangbata leng ka om jiak un.
8Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
8Ka thulimlouhnate uh na maah na koiha, ka khelhna gukte uh na mel vakah na koihta hi.
9Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
9Ka damsung ni tengteng uh na hehna ah a mang jela: ka dam sung kumte uh tangthu bangin ka tawpsak uhi.
10Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
10Ka damsung kumte uh kum sawmsagih a hi-a, hatna jiakin kum sawmgiat leng ahi thei hi; himahleh a sawtna tuh sepgimna leh lungngaihna lel a hi-a; a mang paha, kou leng ka leng mang jel uhi.
11Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
11Kuan ahia na hehna thilhihtheihdan theia, nangmah kihtak dingdan banga na hehna theilou?
12At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
12Ka damsung nite uh simdan honhilhin, pilna lungtang ka neih loh hialna ding un.
13Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
13TOUPA aw, hong kik nawnin; bangtan ahia na heh ding? Na sikhate tungthuah na lungsim kihei sakin.
14mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
14Aw, jingsangin na chitnain hontai sakin; ka damsung tengteng ua ka nuam ua ka kipah theihna ding un.
15Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
15Nang na honhihgim ni leh, thil hoihlou ka tuah kum sung hu te bang un honkipaksakin.
16Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
16Na nasep tuh na sikhate kiangah kithei henla, na thupina tuh a tate kiang uah kithei hen.Huan, TOUPA ka Pathian uh kilawmna tuh ka tunguah om hen: ka khut nasep uh ka tunguah leng hihkipin; ahi, ka khut nasep uh hihkipin.
17HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
17Huan, TOUPA ka Pathian uh kilawmna tuh ka tunguah om hen: ka khut nasep uh ka tunguah leng hihkipin; ahi, ka khut nasep uh hihkipin.