¹Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje

¹Saron pak ka hia, phaijang lilipak.

²Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

²Ling laka lili pak bangin, huchibangin tanute lakah ka it a om hi.

³Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.

³Gamlak singte laka apul kung bangin, huchibangin tapate lakah ka ngaihnou a om hi. Nakpia kipahna toh a lim nuaiah ka tua, a gah tuh ka chepin a khum hi.

⁴Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.

⁴Annek khawmna inah a honpia, ka tunga a puanlap itna ahi.

⁵Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.

⁵Grepgimin honkhou unla, apul theiin honnem un: jawlngaiin ka chi a na ngala.

⁶Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.

⁶A khut veilam ka lu nuaiah a om, a khut taklamin a honpom.

⁷Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!

⁷Zuktal leh gama zukpite ka hon ngen hi, Aw Jerusalem tanute, ka it hihbuai kei unla, phawng kei un, a lungkim matan.

⁸Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.

⁸Ka ngaihnou aw! ngai un, a hong hi, mual tungahte a tawma, tang tungahte a diang hi.

⁹Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

⁹Ka ngaihnou jaw zuktal hiam sakhi tuaiilai bang ahi: Ngaiin, ka kulhbang nung lam uah a dinga, tohlette ah a ena, a nannate ah amah a kimu sak.

¹⁰Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom!

¹⁰Ka ngaihnouin thu a gena, ka kiangah Thou in, ka it, ka kilawmnou, hongpai mangin, a chi a.

¹¹Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,

¹¹Ngaiin, phalbi lah a beita ngala, vuah a theutaa, a paimang ta hi;

¹²Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;

¹²Lei tungah pakte hongkilanga; vasate lasak hun a hongtunga, i gam uah khumin aw a kizata hi;

¹³Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom,

¹³Theipi kungin a gah hingte a min saka, grepguite a pak lun uh, a gimlimte uh a suaksak uhi. Thou ve, ka it, ka kilawmnou hongpai mangin.

¹⁴min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.

¹⁴Suangpi heng khawng, mun sang munbu khawnga om, Aw ka vakhu, na mel honmusak inla, na aw lah a khm a, na mel lah a hoih ngala.

¹⁵Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

¹⁵Sehalte, grephuan hihsia, sehal neute honmatsak ve; ka grephuan uh lah a paklun ngala.

¹⁶Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer;

¹⁶Ka ngaihnou kei ahi, kei amah a ka hi: lili pak lakah a gan a vaka.Ni a nongnema, limliapte a man matan, ka ngaihnou aw, kihei inla Bether mual tunga zuktal hiam sakhi tuailai bangin omin.

¹⁷til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge!

¹⁷Ni a nongnema, limliapte a man matan, ka ngaihnou aw, kihei inla Bether mual tunga zuktal hiam sakhi tuailai bangin omin.