¹Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

¹Buďte mojimi nasledovníkmi, jako som i ja Kristov.

²Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

²A chválim vás, bratia, že vo všetkom pamätáte na mňa a držíte ustanovenia tak, ako som vám ich vydal.

³Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

³Ale chcem, aby ste vedeli, že hlavou každého muža je Kristus a hlavou ženy muž a hlavou Krista Bôh.

⁴Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

⁴Každý muž, keď sa modlí alebo keď prorokuje a má niečo na hlave, hanobí svoju hlavu.

⁵Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

⁵A každá žena, keď sa modlí alebo keď prorokuje s nepokrytou hlavou, hanobí svoju hlavu, lebo je to jedno a to isté, jako keby sa bola oholila.

⁶Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!

⁶Lebo jestli sa žena nepokrýva, nech sa aj ostrihá; a jestli je žene mrzká vec ostrihať sa alebo sa oholiť, nech sa pokrýva.

⁷Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

⁷Lebo muž nie je povinný pokrývať si hlavu súc obrazom Boha a jeho slávou, ale žena je slávou mužovou.

⁸Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

⁸Lebo muž nie je zo ženy, ale žena z muža;

⁹Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

⁹lebo ani nie je muž stvorený pre ženu, ale žena pre muža.

¹⁰Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

¹⁰Preto je žena povinná mať na hlave znamenie moci mužovej pre anjelov.

¹¹Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

¹¹Avšak ani muž bez ženy ani žena bez muža v Pánovi.

¹²Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

¹²Lebo jako je žena z muža, práve tak i muž skrze ženu, a všetko je z Boha.

¹³Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

¹³Rozsúďte sami medzi sebou, či je to slušné, aby sa žena modlila k Bohu nepokrytá.

¹⁴Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

¹⁴Alebo či vás neučí i sama príroda, že muž, keď má dlhé vlasy, je mu to necťou.

¹⁵men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

¹⁵Ale žena, keď má dlhé vlasy, tej je to slávou. Lebo dlhé vlasy sú jej dané miesto závoja.

¹⁶Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

¹⁶Ale ak sa niekto vidí byť škriepivým, my nemáme také obyčaje ani sbory Božie.

¹⁷Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

¹⁷Ale toto prikazujúc nechválim, že nie na lepšie, ale na horšie sa schádzate.

¹⁸For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

¹⁸Lebo najprv, keď sa schádzate v sbore, čujem, že sú roztržky medzi vami, a čiastočne tomu aj verím.

¹⁹Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

¹⁹Lebo musia i herezie byť medzi vami, aby aj tí, ktorí sú dokázaní, boli zjavení medzi vami.

²⁰Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

²⁰A teda keď sa dovedna schádzate, nie je to jesť večeru Pánovu.

²¹Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

²¹Lebo jeden každý si vopred vezme čiže zjie svoju vlastnú večeru pri jedení, a potom je jeden lačný a druhý opilý.

²²Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

²²Lebo veď či nemáte domov, kde môžete jesť a piť? A či pohŕdate cirkvou Božou a zahanbujete tých, ktorí nemajú? Čo vám mám povedať? Či vás mám chváliť? V tejto veci nechválim.

²³Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

²³Lebo ja som prijal od Pána, čo som vám aj vydal, že Pán Ježiš v noci, v ktorej bol zradený, vzal chlieb

²⁴takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

²⁴a poďakujúc lámal a povedal: Vezmite, jedzte, toto je moje telo, ktoré sa za vás láme. To čiňte na moju pamiatku.

²⁵Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

²⁵Tak tiež i kalich, keď bolo po večeri, hovoriac: Tento kalich je tá nová smluva v mojej krvi; to čiňte, koľkokoľvek ráz by ste pili, na moju pamiatku.

²⁶Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

²⁶Lebo koľkokoľvek ráz by ste jedli tento chlieb a pili tento kalich, zvestujete smrť Pánovu, až dokiaľ neprijde.

²⁷Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

²⁷Takže ktokoľvek jie tento chlieb alebo pije kalich Pánov nehodne, bude vinným tela a krvi Pánovej.

²⁸Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

²⁸Ale nech zkúša sám seba človek a nech tak jie z toho chleba a pije z toho kalicha.

²⁹Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

²⁹Lebo ten, kto nehodne jie a pije, jie a pije si súd nerozsudzujúc tela Pánovho.

³⁰Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

³⁰Preto je medzi vami mnoho slabých a chorých, a mnohí spia.

³¹Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

³¹Lebo keby sme sami seba rozsudzovali, neboli by sme súdení.

³²Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

³²Ale súdení súc od Pána káznení sme, aby sme neboli odsúdení so svetom.

³³Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!

³³A tak tedy, moji bratia, keď sa schádzate jesť, čakajte jedni na druhých.

³⁴Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.

³⁴A jestli je niekto lačný, nech sa najie doma, aby ste sa neschádzali na odsúdenie. A ostatné, keď prijdem, zariadim.