¹Min Søn, vogt dig mine Ord,mine bud må du gemme hos dig;

¹Môj synu, ostríhaj moje reči a moje prikázania schovaj u seba.

²vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

²Ostríhaj moje prikázania a ži a naučenie môjho zákona ostríhaj ako zrenicu svojho oka.

³bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,

³Priviaž si ich na svoje prsty; napíš si ich na tabuľu svojho srdca.

⁴sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,

⁴Povedz múdrosti: Ty si moja sestra, a známou priateľkou pomenuj rozumnosť,

⁵at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

⁵aby ťa chránily od cudzej ženy, od cudzozemky, ktorá lichotí svojimi hladkými rečami.

⁶Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

⁶Lebo som vyzeral oknom svojho domu, cez svoju mrežu,

⁷og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

⁷a videl som medzi hlúpymi, rozoznal som medzi synmi mládenca bez rozumu,

⁸han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

⁸ktorý išiel ulicou vedľa jej uhla a kráčal cestou k jej domu,

⁹i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.

⁹na mraku, večerom dňa, v hustej tme noci a mrákavy.

¹⁰Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;

¹⁰A hľa, nejaká žena vyšla proti nemu, v odeve smilnice, opatrného srdca chytrého;

¹¹løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;

¹¹štebotná bola a opovážlivá, ktorej nohy nebývajú v jej dome.

¹²snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -

¹²Hneď vonku pred domom hneď na uliciach a pri každom uhle strojí úklady.

¹³hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;

¹³A chopila sa ho a bozkala ho; odvrhla stud a riekla mu:

¹⁴"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,

¹⁴Pokojné obeti sú u mňa; dnes som splnila svoje sľuby;

¹⁵gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

¹⁵preto som ti vyšla vústrety hľadajúc pilne tvoju tvár a našla som ťa.

¹⁶Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred

¹⁶Vystrela som svoju posteľ kobercami, pestrými rúchami z egyptských nití.

¹⁷jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

¹⁷Napustila som svoju ložu myrrou, aloem a škoricou.

¹⁸kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!

¹⁸Poď, opájajme sa ľúbosťou až do rána a kochajme sa v milovaní.

¹⁹Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;

¹⁹Lebo muž nie je doma; odišiel na ďalekú cestu.

²⁰Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"

²⁰Vzal mešec peňazí so sebou; prijde domov až na deň, keď bude mesiac v splne.

²¹Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;

²¹Naklonila ho svojím mnohým umením; zvábila ho hladkosťou svojich rtov.

²²tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,

²²Išiel hneď za ňou, jako ide vôl na zabitie a jako blázon v putách, aby bol káznený,

²³til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

²³až prenikla strela jeho jatra; ponáhľal sa, jako sa ponáhľa vtáča do osídla a nevie, že tam ide o jeho život.

²⁴Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!

²⁴A tak teraz, synovia, počúvajte na mňa a pozorujte ušima na reči mojich úst.

²⁵Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;

²⁵Nech sa neuchýli tvoje srdce na jej cesty, a neblúď po jej chodníkoch.

²⁶thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

²⁶Lebo je mnoho pobitých, ktorých porazila, a mocných, ktorých všetkých povraždila.

²⁷Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.

²⁷Jej dom je cestami do pekla, ktoré sostupujú do komôr smrti.