1Så tog Job til Orde og svarede:
1Eyüp şöyle yanıtladı:
2"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
2‹‹Sözümü dikkatle dinleyin,Bana verdiğiniz avuntu bu olsun.
3Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
3Bırakın ben de konuşayım,Ben konuştuktan sonra alay edin.
4Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
4‹‹Yakınmam insana mı karşı?Niçin sabırsızlanmayayım?
5Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
5Bana bakın da şaşın,Elinizi ağzınıza koyun.
6Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
6Bunu düşündükçe içimi korku sarıyor,Bedenimi titreme alıyor.
7De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
7Kötüler niçin yaşıyor,Yaşlandıkça güçleri artıyor?
8Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
8Çocukları sapasağlam çevrelerinde,Soyları gözlerinin önünde.
9deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
9Evleri güvenlik içinde, korkudan uzak,Tanrının sopası onlara dokunmuyor.
10ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
10Boğalarının çiftleşmesi hiç boşa çıkmaz,İnekleri hep doğurur, hiç düşük yapmaz.
11de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
11Çocuklarını sürü gibi salıverirler,Yavruları oynaşır.
12de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
12Tef ve lir eşliğinde şarkı söyler,Ney sesiyle eğlenirler.
13de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,
13Ömürlerini bolluk içinde geçirir,Esenlik içinde ölüler diyarına inerler.
14skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
14Tanrıya, ‹Bizden uzak dur!› derler,‹Yolunu öğrenmek istemiyoruz.
15Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
15Her Şeye Gücü Yeten kim ki, Ona kulluk edelim?Ne kazancımız olur Ona dua etsek?›
16Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
16Ama zenginlikleri kendi ellerinde değil.Kötülerin öğüdü benden uzak olsun.
17Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
17‹‹Kaç kez kötülerin kandili söndü,Başlarına felaket geldi,Tanrı öfkelendiğinde paylarına düşen kederi verdi?
18så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
18Kaç kez rüzgarın sürüklediği saman gibi,Kasırganın uçurduğu saman çöpü gibi oldular?
19Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
19‹Tanrı babaların cezasını çocuklarına çektirir› diyorsunuz,Kendilerine çektirsin de bilsinler nasıl olduğunu.
20lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
20Yıkımlarını kendi gözleriyle görsünler,Her Şeye Gücü Yetenin gazabını içsinler.
21Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
21Çünkü sayılı ayları sona erinceGeride bıraktıkları aileleri için niye kaygı çeksinler?
22Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
22‹‹En yüksektekileri bile yargılayan TanrıyaKim akıl öğretebilir?
23En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
23Biri gücünün doruğunda ölür,Büsbütün rahat ve kaygısız.
24hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
24Bedeni iyi beslenmiş,İlikleri dolu.
25med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
25Ötekiyse acı içinde ölür,İyilik nedir hiç tatmamıştır.
26de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
26Toprakta birlikte yatarlar,Üzerlerini kurt kaplar.
27Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
27‹‹Bakın, düşüncelerinizi,Bana zarar vermek için kurduğunuz düzenleri biliyorum.
28når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
28‹Büyük adamın evi nerede?› diyorsunuz,‹Kötülerin çadırları nerede?›
29Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
29Yolculara hiç sormadınız mı?Anlattıklarına kulak asmadınız mı?
30Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
30Felaket günü kötü insan esirgenir,Gazap günü ona kurtuluş yolu gösterilir.
31Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
31Kim davranışını onun yüzüne vurur?Kim yaptığının karşılığını ona ödetir?
32Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
32Mezarlığa taşınır,Kabri başında nöbet tutulur.
33i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
33Vadi toprağı tatlı gelir ona,Herkes ardından gider,Önüsıra gidenlerse sayısızdır.
34Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
34‹‹Boş laflarla beni nasıl avutursunuz?Yanıtlarınızdan çıkan tek sonuç yalandır.››