Danish

Turkish

Proverbs

12

1At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
1Terbiye edilmeyi seven bilgiyi de sever,Azarlanmaktan nefret eden budaladır.
2Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
2İyi kişi RABbin lütfuna erer,Ama düzenbazı RAB mahkûm eder.
3Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
3Kötülük kişiyi güvenliğe kavuşturmaz,Ama doğruların kökü kazılamaz.
4En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
4Erdemli kadın kocasının tacıdır,Edepsiz kadınsa kocasını yer bitirir.
5Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
5Doğruların tasarıları adil,Kötülerin öğütleri aldatıcıdır.
6Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
6Kötülerin sözleri ölüm tuzağıdır,Doğruların konuşmasıysa onları kurtarır.
7Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
7Kötüler yıkılıp yok olur,Doğru kişinin evi ayakta kalır.
8For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
8Kişi sağduyusu oranında övülür,Çarpık düşünceliyse küçümsenir.
9Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
9Köle sahibi olup aşağılananBüyüklük taslayıp ekmeğe muhtaç olandan yeğdir.
10Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
10Doğru kişi hayvanıyla ilgilenir,Ama kötünün sevecenliği bile zalimcedir.
11Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
11Toprağını işleyenin ekmeği bol olur,Hayal peşinde koşansa sağduyudan yoksundur.
12De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
12Kötü kişi kötülerin ganimetini ister,Ama doğru kişilerin kökü ürün verir.
13I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
13Kötü kişinin günahlı sözleri kendisi için tuzaktır,Ama doğru kişi sıkıntıyı atlatır.
14Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
14İnsan ağzının ürünüyle iyiliğe doyar,Elinin emeğine göre de karşılığını alır.
15Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
15Ahmağın yolu kendi gözünde doğrudur,Bilge kişiyse öğüde kulak verir.
16En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
16Ahmak sinirlendiğini hemen belli eder,Ama ihtiyatlı olan aşağılanmaya aldırmaz.
17Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
17Dürüst tanık doğruyu söyler,Yalancı tanıksa hile solur.
18Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
18Düşünmeden söylenen sözler kılıç gibi keser,Bilgelerin diliyse şifa verir.
19Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
19Gerçek sözler sonsuza dek kalıcıdır,Oysa yalanın ömrü bir anlıktır.
20De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
20Kötülük tasarlayanın yüreği hileci,Barışı öğütleyenin yüreğiyse sevinçlidir.
21Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
21Doğru kişiye hiç zarar gelmez,Kötünün başıysa beladan kurtulmaz.
22Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
22RAB yalancı dudaklardan iğrenir,Ama gerçeğe uyanlardan hoşnut kalır.
23Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
23İhtiyatlı kişi bilgisini kendine saklar,Oysa akılsızın yüreği ahmaklığını ilan eder.
24De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
24Çalışkanların eli egemenlik sürer,Tembellikse köleliğe götürür.
25Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
25Kaygılı yürek insanı çökertir,Ama güzel söz sevindirir.
26Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
26Doğru kişi arkadaşına da yol gösterir,Kötünün tuttuğu yolsa kendini saptırır.
27Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
27Tembel kişi işini bitirmez,Oysa çalışkan değerli bir servet kazanır.
28På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
28Doğru yol yaşam kaynağıdır,Bu yol ölümsüzlüğe götürür.