Danish

Turkish

Proverbs

8

1Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
1Bilgelik çağırıyor,Akıl sesini yükseltiyor.
2Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
2Yol kenarındaki tepelerin başında,Yolların birleştiği yerde duruyor o.
3ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
3Kentin girişinde, kapıların yanında,Sesini yükseltiyor:
4Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
4‹‹Ey insanlar, size sesleniyorum,Çağrım insan soyunadır!
5I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
5Ey bön kişiler, ihtiyatlı olmayı öğrenin;Sağduyulu olmayı öğrenin, ey akılsızlar!
6Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
6Söylediğim yetkin sözleri dinleyin,Ağzımı doğruları söylemek için açarım.
7ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
7Ağzım gerçeği duyurur,Çünkü dudaklarım kötülükten iğrenir.
8Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
8Ağzımdan çıkan her söz doğrudur,Yoktur eğri ya da sapık olanı.
9de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
9Apaçıktır hepsi anlayana,Bilgiye erişen, doğruluğunu bilir onların.
10Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
10Gümüş yerine terbiyeyi,Saf altın yerine bilgiyi edinin.
11thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
11Çünkü bilgelik mücevherden değerlidir,Dilediğin hiçbir şey onunla kıyaslanamaz.
12Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
12Ben bilgelik olarak ihtiyatı kendime konut edindim.Bilgi ve sağgörü bendedir.
13HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
13RABden korkmak kötülükten nefret etmek demektir.Kibirden, küstahlıktan,Kötü yoldan, sapık ağızdan nefret ederim.
14Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
14Öğüt ve sağlam karar bana özgüdür.Akıl ve güç kaynağı benim.
15Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
15Krallar sayemde egemenlik sürer,Hükümdarlar adil kurallar koyar.
16ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
16Önderler, adaletle yöneten soylularSayemde yönetirler.
17Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
17Beni sevenleri ben de severim,Gayretle arayan beni bulur.
18Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
18Zenginlik ve onur,Kalıcı değerler ve bolluk bendedir.
19Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
19Meyvem altından, saf altından,Ürünüm seçme gümüşten daha iyidir.
20Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
20Doğruluk yolunda,Adaletin izinden yürürüm.
21for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
21Böylelikle, beni sevenleri servet sahibi yapar,Hazinelerini doldururum.
22Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
22RAB yaratma işine başladığındaİlk beni yarattı,
23jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
23Dünya var olmadan önce,Ta başlangıçta, öncesizlikte yerimi aldım.
24jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
24Enginler yokken,Suları bol pınarlar yokken doğdum ben.
25førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
25Dağlar daha oluşmadan,Tepeler belirmeden,RAB dünyayı, kırlarıVe dünyadaki toprağın zerresini yaratmadan doğdum.
26førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27RAB gökleri yerine koyduğunda oradaydım,Engin denizleri ufukla çevirdiğinde,
27Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28Bulutları oluşturduğunda,Denizin kaynaklarını güçlendirdiğinde,
28Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29Sular buyruğundan öte geçmesinler diyeDenize sınır çizdiğinde,Dünyanın temellerini pekiştirdiğinde,
29da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30Baş mimar olarak Onun yanındaydım.Gün be gün sevinçle dolup taştım,Huzurunda hep coştum.
30da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31Onun dünyası mutluluğum,İnsanları sevincimdi.
31leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32Çocuklarım, şimdi beni dinleyin:Yolumu izleyenlere ne mutlu!
32Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33Uyarılarımı dinleyin ve bilge kişiler olun,Görmezlikten gelmeyin onları.
33Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34Beni dinleyen,Her gün kapımı gözleyen,Kapımın eşiğinden ayrılmayan kişiye ne mutlu!
34Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35Çünkü beni bulan yaşam bulurVe RABbin beğenisini kazanır.
35Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36Beni gözardı edense kendine zarar verir,Benden nefret eden, ölümü seviyor demektir.››
36men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.