1Kanto de suprenirado. De David. Mi ekgxojis, kiam oni diris al mi: Ni iru en la domon de la Eternulo.
1(Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
2Niaj piedoj staris en viaj pordegoj, Ho Jerusalem,
2Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
3Vi Jerusalem, konstruita kiel urbo, En kiu cxio kunigxis.
3Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
4Tien supreniris la triboj, la triboj de la Eternulo, Laux la moro de Izrael, Por glori la nomon de la Eternulo.
4thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
5CXar tie staris tronoj de jugxo, Tronoj de la domo de David.
5Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
6Deziru pacon al Jerusalem; Bonan staton havu viaj amantoj.
6Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
7Paco estu inter viaj muroj, Bonstato en viaj palacoj.
7Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
8Pro miaj fratoj kaj amikoj mi do diru: Paco estu al vi.
8For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
9Pro la domo de la Eternulo, nia Dio, Mi deziras al vi bonon.
9for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.