1Mu hing on elust tüdinud, ma annan voli oma kaebusele, ma räägin oma hingekibeduses,
1Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2ma ütlen Jumalale: Ära mõista mind hukka! Anna mulle teada, miks sa mind kimbutad!
2sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3Kas sinu meelest on hea, et sa rõhud mind, et sa põlgad oma kätetööd, aga valgustad õelate nõupidamist?
3Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4Ons sul lihalikud silmad või näed sa, nagu inimene näeb?
4Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5Ons su päevad nagu inimese päevad või on su aastad nagu mehe aastad,
5er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6et sa uurid mu süüd ja nõuad taga mu pattu,
6siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7kuigi sa tead, et mina ei ole süüdlane ja et ei ole kedagi, kes sinu käest võiks päästa?
7endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8Sinu käed kujundasid ja valmistasid mind üheskoos ümberringi - ja sa neelad mu ära!
8Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9Pea meeles, et sa mind oled teinud otsekui savist. Ja nüüd tahad mind jälle viia tagasi põrmu.
9Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10Eks sa ole mind valanud nagu piima ja lasknud kalgendada juustu sarnaselt?
10Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11Sa katsid mind naha ja lihaga ning põimisid ühte kontide ja kõõlustega.
11iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12Sa andsid mulle elu ja osaduse, ja su hoolitsus hoidis mu vaimu.
12Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13Aga selle sa talletasid oma südamesse, ma tean, et sul oli meeles see:
13og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14kui mina pattu teen, siis valvad sina mind ega jäta mind karistamata.
14Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15Häda mulle, kui oleksin süüdi! Aga isegi õigena ei julge ma pead tõsta, olles täis häbi ja nähes oma viletsust.
15Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16Ja kui ma tõusekski, sa ajaksid mind taga nagu lõvi ja teeksid jälle mu kallal imetegusid.
16Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17Sa tood mu vastu uusi tunnistajaid ja kasvatad oma viha mu vastu, üha pannes vaeva mulle peale.
17nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18Miks tõid mind välja emaihust? Oleksin ometi hinge heitnud, et ükski silm ei oleks mind näinud!
18Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19Siis oleks mind viidud emaüsast hauda, otsekui mind ei oleks olnudki.
19jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20Eks lakka mu päevade pisku? Jäta mind, et võiksin olla pisutki rõõmsam,
20Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21enne kui ma tagasitulekuta lähen pimeduse ja surmavarju maale,
21før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22maale, kus pimedus on pilkane, kus on surmavari ja kaos ja kus valguski on pimedus!'
22Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."