1Vaata, kõike seda on mu silm näinud, kõrv kuulnud ja tähele pannud.
1Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2Mida teie teate, seda tean minagi, ma ei jää teist maha.
2hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3Aga ma tahaksin Kõigevägevamaga rääkida ja meeleldi ennast kaitsta Jumala ees.
3Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4Sest teie olete valega võõpajad, ebaarstid olete teie kõik!
4mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5Oleks küll parem, kui te vaikiksite, siis võiks seda pidada teie tarkuseks.
5Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6Kuulge ometi mu manitsust ja pange tähele mu huulte väiteid!
6Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7Kas tahate Jumala kasuks valet rääkida ja tema heaks pettust sõnastada?
7Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8Kas tahate olla tema poolt, Jumala kasuks asja ajada?
8Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9Ons see hea, kui ta teid läbi katsub? Või tahate teda petta nagu inimest?
9Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10Ta karistab teid karmilt, kui te oma poolehoidu osutate salalikult.
10Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11Kas tema auväärsus ei teegi teile hirmu ja kartus tema ees ei valda teid?
11Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12Teie väited on tuhka kirjutatud, teie kilbid on savikilbid.
12Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13Olge vait mu ees ja laske mind rääkida, tulgu siis mu peale mis tahes!
13Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14Ma võtan oma ihu hammaste vahele ja panen oma hinge pihku.
14Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15Vaata, ta tapab mu! Ma ei looda enam! Ma tahan tema ees ainult õigustada oma teed.
15se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16Seegi on mulle abiks, et jumalatu ei pääse tema palge ette.
16Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17Kuulge hästi mu sõnu ja võtke kõrvu mu seletus!
17Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18Vaata ometi, ma olen asunud õigust jalule seadma: ma tean, et mul on õigus.
18Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19Kes tahaks mulle vastu vaielda? Siis ma vaikiksin nüüd ja heidaksin hinge.
19Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20Ainult kaks asja tee mulle, siis pole mul vaja ennast sinu eest peita:
20Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21võta käsi mu pealt ära ja hirm sinu ees ärgu heidutagu mind!
21Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22Hüüa siis ja mina vastan, või räägin mina ja sina vasta mulle!
22Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23Kui palju on mul süütegusid ja patte? Tee mulle teatavaks mu üleastumine ja patt!
23Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24Miks peidad oma palge ja pead mind oma vaenlaseks?
24Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25Kas tahad hirmutada lendlevat lehte ja taga ajada kuivanud kõrt,
25Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26et sa mu vastu kirja paned kibedaid asju ja lased mind tasuda mu noorpõlve süütegusid,
26at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27paned mu jalad pakku, valvad kõiki mu radu ja märgid enesele mu jalajälgi?
27lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28Jah, inimene on kõdunenud nahklähkri sarnane, otsekui koi järatud riie.
28Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,