¹Siis rääkis suhiit Bildad ja ütles:

¹Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

²'Millal sa teed sõnadele lõpu? Mõtle järele, ja rääkigem siis.

²"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

³Miks peetakse meid loomadeks, oleme rumalad teie silmis?

³Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

⁴Sina, kes vihas oma hinge lõhki käristad - kas sinu pärast jäetakse maha maa või nihutatakse kalju oma asemelt?

⁴Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

⁵Jah, õela valgus kustub ja tema tuleleek ei paista.

⁵Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

⁶Ta telgis pimeneb valgus ja ta kohal kustub tema lamp.

⁶Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

⁷Ta jõudsad sammud jäävad lühikeseks ja ta oma nõu paiskab ta maha.

⁷hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

⁸Sest ta oma jalad viivad ta võrku ja ta käib püüniste peal.

⁸thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

⁹Püüdepael haarab teda kannast, lõks hoiab teda kinni.

⁹Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

¹⁰Tema jaoks on peidetud maa peale köis, teerajale silmus.

¹⁰Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

¹¹Kõikjal kohutab teda suur hirm ja kihutab tema kannul.

¹¹Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

¹²Õnnetus tunneb nälga tema järele, hukatus on valmis tema kukutamiseks.

¹²Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

¹³Tõbi sööb ta naha, surma esmasündinu sööb ta liikmed.

¹³Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

¹⁴Tema telgist kistakse ta lootus ja teda aetakse suure hirmu kuninga juurde.

¹⁴han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

¹⁵Tema telki asub elama see, mis pole tema oma, ta eluaseme peale puistatakse väävlit.

¹⁵i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

¹⁶Temal kuivavad juured alt ja närtsivad oksad pealt.

¹⁶nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

¹⁷Mälestus temast kaob maalt ja ta nime ei nimetata tänaval.

¹⁷hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

¹⁸Ta tõugatakse valgusest pimedusse ja aetakse maailmast ära.

¹⁸man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

¹⁹Temale ei jää järglast ega sugu oma rahva seas, ja mitte ühtegi pääsenut sealt, kus ta viibis.

¹⁹i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

²⁰Inimesed läänes ehmuvad tema hukatuspäevast ja inimesi idas haarab hirm.

²⁰de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

²¹Tõesti, nõnda sünnib ülekohtutegija hoonega ja nõnda selle paigaga, kes Jumalat ei tunne.'

²¹Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!