¹Siis rääkis naamalane Soofar ja ütles:

¹Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde

²'Selle peale mu rahutud mõtted tulevad tagasi ja sellepärast tormitseb mu sees.

²"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;

³Ma pean kuulma häbistavat noomimist ja saan vastuseks tühja tuult.

³til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!

⁴Kas sa ei tea juba muistsest ajast, sellest ajast, kui inimene maa peale pandi,

⁴Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,

⁵et õelate hõiskamine on üürike ja jumalatu rõõm ainult hetkeline?

⁵at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?

⁶Kuigi ta kõrgus tõuseks taevani ja ta pea puudutaks pilvi,

⁶Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,

⁷ta kaob, nagu ta roegi, igaveseks; need, kes teda nägid, küsivad: 'Kus ta on?'

⁷som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"

⁸Ta lendab ära otsekui unenägu ja teda ei leita enam, ta haihtub nagu öine nägemus.

⁸Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;

⁹Silm, mis teda nägi, ei näe teda enam, ja ta ase ei pane enam teda tähele.

⁹Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.

¹⁰Tema lapsed peavad vaeseid hüvitama ja tema enese käed ta varanduse tagasi andma.

¹⁰Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.

¹¹Ta kondid on küll täis noorusjõudu, aga ta heidab koos sellega põrmu magama.

¹¹Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.

¹²Kuigi kurjus on ta suus nõnda magus, et ta peidab selle oma keele alla,

¹²Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,

¹³kuigi ta säästab seda ega loobu sellest, vaid hoiab seda keset suulage,

¹³sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,

¹⁴muutub ometi tema roog ta kõhus madude mürgiks ta sisikonnas.

¹⁴så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;

¹⁵Ta peab oksendama neelatud varandust - Jumal ajab selle ta kõhust välja.

¹⁵Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

¹⁶Ta imes madude mürki, ussi keel tapab ta.

¹⁶han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;

¹⁷Ei saa ta näha ojasid, mee ja piima voolude jõgesid.

¹⁷han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;

¹⁸Ta peab oma töövilja ära andma ega tohi ise seda neelata, ja oma kaubakasust ei tunne ta rõõmu.

¹⁸han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.

¹⁹Sest ta murdis, jättis maha vaesed, röövis endale koja, mida ta polnud ehitanud.

¹⁹Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.

²⁰Sest ta ei tundnud küllastust kõhus - aga oma kalliste asjadega ei päästa ta ennast.

²⁰Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;

²¹Ükski ei pääsenud tema neelamisest, seepärast ta õnn ei kesta.

²¹ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;

²²Tema ülikülluseski tuleb temale kitsas kätte, teda tabab õnnetuse kogu jõud.

²²midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.

²³Et tema kõhtu täita, läkitab Jumal temasse oma tulise viha ja laseb seda sadada tema peale ta toiduga.

²³For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.

²⁴Kui ta põgeneb raudrelva eest, siis laseb vaskamb temast läbi,

²⁴Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;

²⁵viskoda tuleb välja seljast ja mõõgatera sapist, ja temale tulevad hirmuvärinad peale.

²⁵en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,

²⁶Suur pimedus on temale varaks pandud, teda neelab õhutamata tuli; mis tema telki on alles jäänud, hävitatakse.

²⁶idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.

²⁷Taevad ilmutavad tema süüd ja maa tõuseb tema vastu.

²⁷Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.

²⁸Tema koja uhub vihmavaling, ta vihapäeva uputusvesi.

²⁸Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.

²⁹See on õela inimese osa Jumalalt, pärisosa, mis Jumal temale määrab.'

²⁹Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!