¹Siis rääkis Iiob ja ütles:

¹Så tog Job til Orde og svarede:

²'Kuulge ometi mu sõnu ja see olgu mulle troostiks!

²"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!

³Olge minuga kannatlikud, siis ma räägin, ja kui olen rääkinud, võite irvitada!

³Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

⁴Kas ma kaeban inimese peale? Ja miks ei peakski mu vaim muutuma kannatamatuks?

⁴Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?

⁵Vaadake minu poole, siis te ehmute ja panete käe suu peale.

⁵Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!

⁶Sest kui ma sellele mõtlen, siis ma jahmun ja värin haarab mu ihu.

⁶Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:

⁷Miks jäävad õelad elama, saavad vanaks, võtavad isegi jõudu juurde?

⁷De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?

⁸Nende sugu seisab kindlana nendega nende ees ja nende järglased on nende silma all.

⁸Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

⁹Nende kojad on säästetud hirmust ja Jumala vitsa pole nende peal.

⁹deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

¹⁰Nende sõnn kargab, ja mitte asjata, nende lehmad poegivad loodet heitmata.

¹⁰ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;

¹¹Nad lasevad oma lapsukesi joosta nagu lambaid ja nende noorukid tantsivad.

¹¹de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;

¹²Nad laulavad trummi ja kandle saatel ning tunnevad rõõmu vilepilli häälest.

¹²de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;

¹³Nad veedavad oma päevi õnnes ja lähevad rahus alla surmavalda.

¹³de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

¹⁴Nad ütlevad Jumalale: 'Tagane meist, sest sinu teede tundmiseks pole meil lusti!

¹⁴skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

¹⁵Kes on Kõigevägevam, et peaksime teda teenima? Ja mis kasu meil on, kui me ta poole palvetame?'

¹⁵Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"

¹⁶Vaata, eks ole nende õnn nende endi käes, õelate nõu minust kaugel?

¹⁶Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?

¹⁷Kui sageli siis kustub õelate lamp ja tabab neid õnnetus? Kui sageli ta jagab oma vihas hukatust,

¹⁷Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,

¹⁸et nad oleksid nagu õled tuules, otsekui aganad, mida tuulekeeris hajutab?

¹⁸så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

¹⁹Jumal talletavat õela süü tema laste jaoks. Ta tasugu temale enesele, nõnda et ta tunneb!

¹⁹Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,

²⁰Nähku ta oma silmad tema langust ja ta ise joogu Kõigevägevama viha!

²⁰lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

²¹Tõesti, ei ole siis rõõmu ta kojal pärast teda, kui ta kuude arv on napiks mõõdetud.

²¹Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?

²²Aga kas võiks Jumalale tarkust õpetada, temale, kes taevalistelegi kohut mõistab?

²²Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

²³Üks sureb oma täies elujõus, kõigiti rahulikult ja muretult,

²³En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

²⁴reied lihavad ja kondid täis üdi.

²⁴hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

²⁵Teine sureb kibestunud hingega, õnne maitsta saamata.

²⁵med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

²⁶Nad magavad üheskoos põrmus ja ussikesed katavad neid.

²⁶de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

²⁷Vaata, ma tean teie mõtteid ja riukaid, mis te minu vastu sepitsete.

²⁷Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

²⁸Sest te küsite: 'Kus on siis nüüd see võimumehe koda? Ja kus on telk, milles õelad elasid?'

²⁸når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"

²⁹Kas te ei ole küsinud teekäijailt ega ole tähele pannud nende märguandeid,

²⁹Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:

³⁰et kurjale antakse armu õnnetusepäeval ja ta päästetakse vihapäeval?

³⁰Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.

³¹Kes kuulutaks temale näkku ta käitumist ja kes tasuks temale, mis ta on teinud?

³¹Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

³²Ja kui ta hauda viiakse, siis hoolitsetakse isegi ta kääpa eest.

³²Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;

³³Oru kivipangadki on temale magusad. Tema järele lähevad kõik inimesed, ja enne teda läinuid on arvutult.

³³i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

³⁴Kuidas te siis mulle toote nõnda tühist troosti? Ja teie vastused - neist jääb järele ainult vale.'

³⁴Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!