1Tõesti, hõbedal on leiukoht ja kullal pesemispaik,
1Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
2raud võetakse mullast ja kivist valatakse vask.
2Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3Piir pannakse pimedusele ning viimseni otsitakse üles pimeduse ja sünguse kivi.
3På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4Kaevandusi murtakse eluasemeist eemal, paigus, mille on unustanud jalad; nad kõlguvad kõikudes, inimestest kaugel.
4man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5Maast kasvab leib, aga maa sügavused pööratakse tulega pahupidi.
5Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6Selle kivimid on safiiride asukohaks ja seal on kullatolmu.
6i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7Teed sinna ei tea kotkaski ega märka kulli silm.
7Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8Seda ei talla uhked metsloomad, seal ei kõnni noor lõvigi.
8den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9Ränikivi külge pistetakse käsi, mäed pööratakse juurteni ümber.
9På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
10Kaljudesse lõhutakse käike ja silm saab näha kõiksugu aardeid.
10i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11Vooluste nõrgumiskohad tõkestatakse, ja mis peidetud on, tuuakse valguse kätte.
11man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12Aga tarkus - kust seda leitakse? ja kus on arukuse asupaik?
12Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13Ei tunne inimene selle hinda ja seda ei leidu elavate maal.
13Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14Sügavus ütleb: 'Minu sees seda pole.' Ja meri ütleb: 'Ei ole minu juures.'
14Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
15Puhta kulla eestki ei saa seda osta ega hõbedaga selle hinda vaagida.
15Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16See pole makstav Oofiri kullaga, ei kalli oonüksi ega safiiriga.
16den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17Sellega pole võrreldav ei kuld ega klaas, ka pole see vahetatav kuldriista vastu.
17Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
18Koralle ja mägikristalli ei maksa mainidagi - omandatud tarkus on enam väärt kui pärlid.
18Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19Sellega pole võrreldav Etioopia krüsoliit, puhta kullagagi ei saa selle eest maksta.
19Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20Kust tuleb siis tarkus ja kus on arukuse asupaik?
20Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21See on varjul kõigi elavate silmade eest, peidetud taeva lindudegi eest.
21Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22Kadupaik ja surm ütlevad: 'Meie kõrvus on sellest ainult kuuldus.'
22Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
23Jumal, tema tunneb teed sinna ja tema teab selle asupaika.
23Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24Sest tema ulatub vaatama maa äärteni, tema näeb kõike, mis taeva all on.
24thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25Kui ta andis tuulele kaalu ja määras mõõduga veed,
25Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
26kui ta andis vihmale seaduse ja kõuepilvele tee,
26da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27siis ta nägi seda ja seletas, valmistas ta ja uuris läbi.
27da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28Ja ta ütles inimesele: 'Vaata, Issanda kartus - see on tarkus, ja hoidumine kurjast on arukus!''
28Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."