¹Ja Eliihu jätkas ning ütles:

¹Og Elihu tog til Orde og sagde:

²'Kuulge mu sõnu, te targad, ja pöörake oma kõrv minu poole, te teadjad!

²"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!

³Sest kõrv katsub sõnad läbi ja suulagi maitseb rooga.

³Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;

⁴Valigem endile, mis on õige, tunnetagem isekeskis, mis on hea!

⁴lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

⁵Sest Iiob on öelnud: 'Ma olen õige, aga Jumal on võtnud minult õiguse.

⁵Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

⁶Kuigi mul on õigus, peetakse mind valetajaks. Mul on parandamatu haav, kuigi ma pole üle astunud.'

⁶min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

⁷Kas on Iiobi sarnast meest, kes pilget joob nagu vett,

⁷Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

⁸kes läheb ülekohtutegijate kilda ja käib koos õelate inimestega?

⁸søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!

⁹Sest tema ütleb: 'Ei ole inimesel sellest kasu, et tal on sõprus Jumalaga!'

⁹Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

¹⁰Seepärast kuulge, mõistlikud mehed, mind: kaugel on Jumalast õelus ja Kõigevägevamast ülekohtutegu.

¹⁰Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

¹¹Sest inimese tegu mööda tasub ta temale, ja nagu on kellegi tee, nõnda temale antakse.

¹¹nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

¹²Jah, tõesti, Jumal ei tee ülekohut ja Kõigevägevam ei vääna õigust.

¹²Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

¹³Kes on temale usaldanud maa? Ja kes on loonud kogu maailma?

¹³Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

¹⁴Kui ta iseenesesse tõmbuks, oma Vaimu ja hingeõhu tagasi võtaks,

¹⁴Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,

¹⁵siis heidaks kõik liha üheskoos hinge ja inimene saaks jälle põrmuks.

¹⁵da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

¹⁶Kui sul nüüd on arukust, siis kuule seda, võta kõrvu mu sõnade kõla!

¹⁶Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!

¹⁷Kas siis tõesti peaks valitsema õiguse vihkaja? Või tahad sa süüdi mõista õiget ja võimast,

¹⁷Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?

¹⁸kes ütleb kuningale: 'Kõlvatu!', vürstidele: 'Õel!',

¹⁸Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

¹⁹kes ei pea lugu vürstidest ega eelista suursugust viletsale, sest et need kõik on tema kätetöö?

¹⁹som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

²⁰Nad surevad äkitselt keset ööd: inimesed vaaruvad ja lähevad, ja ilma käetagi võetakse ära vägev.

²⁰Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

²¹Sest tema silmad on igaühe teede peal ja ta näeb kõiki tema samme.

²¹Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

²²Ei ole pimedust ega varjulist paika, kuhu ülekohtutegijad saaksid peitu pugeda.

²²der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

²³Sest tema ei anna inimesele aega Jumala juurde kohtusse minekuks:

²³Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

²⁴ta peksab vägevad üle kuulamata puruks ja paneb teised nende asemele.

²⁴han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

²⁵Sellepärast, et ta nende tegusid tunneb, hävitab ta nad öösel ja nad purustatakse.

²⁵Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

²⁶Ta peksab neid nagu kurjategijaid paigas, kus on nägijaid,

²⁶for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

²⁷sellepärast et nad taganesid tema järelt ega hoolinud ühestki tema teest.

²⁷fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,

²⁸Nende pärast tõusis viletsate hädakisa tema ette, ja tema kuulis vaeste appihüüdeid.

²⁸så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.

²⁹Kui ta on vait, kes võiks teda süüdistada? Ja kui ta oma palge peidab, kes saaks teda näha? Niihästi rahva kui inimese üle

²⁹Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,

³⁰paneb ta kuningaks jumalavallatu inimese rahva võrgutajate seast.

³⁰for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

³¹Kui keegi ütleb Jumalale: 'Ma olen eksinud, ma ei tee enam kurja;

³¹Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

³²mida ma ei mõista, seda õpeta sina mulle, ja kui olen ülekohut teinud, siis ma seda enam ei tee!',

³²jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"

³³kas ta siis sinu arust peaks kätte maksma, sellepärast et sina ei ole sellega rahul? Kuid sina pead otsustama, mitte mina, seepärast räägi, mida sa tead!

³³skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

³⁴Mõistlikud inimesed ütlevad mulle, samuti tark mees, kes mind kuuleb:

³⁴Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:

³⁵'Iiob räägib mõistmatult ja tema sõnad pole targad.'

³⁵"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

³⁶Ah, peaks ometi Iiob pandama lõpuni proovile, kuna ta on vastanud nurjatul viisil!

³⁶Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

³⁷Sest ta lisab oma patule üleastumise, peksab meie keskel keelt ja räägib palju Jumala vastu.'

³⁷Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"