¹Kas sa tead kaljukitsede poegimisaega, kas valvad hirvede sünnitust?

¹Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,

²Kas sa loed nende tiinuskuid ja tead aega, millal nad poegivad,

²tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?

³kui nad kõveraks tõmbudes vasikaid heites oma ihuviljast vabanevad?

³De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

⁴Nende vasikad kosuvad, kasvavad avaral aasal, lähevad ära ega tule tagasi nende juurde.

⁴Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

⁵Kes on sebra lahti lasknud ja kes on valla päästnud metseesli köidikud,

⁵Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

⁶kellele ma olen seadnud koduks lagendiku ja elukohaks soolakõrbe?

⁶som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

⁷Ta naerab linna kära, sundija kisa ta ei kuule.

⁷Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

⁸Ta uitab mägedel, oma karjamaal, ja otsib kõike, mis aga haljas on.

⁸det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

⁹Kas metshärg tahab sind teenida? Kas ta jääb ööseks su sõime juurde?

⁹Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

¹⁰Kas sa saad metshärja siduda köiega vaole? Kas ta äestab su järel orumaad?

¹⁰Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

¹¹Kas sa võid loota tema peale, kuigi ta rammult on suur, ja jätta oma töö tema hooleks?

¹¹Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

¹²Kas sa usud, et ta toob tagasi ja kogub su seemne rehealusesse?

¹²Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?

¹³Jaanalinnu tiivad lehvivad rõõmsasti, aga ons need tiivad ja suled tegusad?

¹³Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

¹⁴Sest ta jätab ju oma munad maa peale ja laseb neid liivas soojeneda,

¹⁴siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

¹⁵unustades, et jalg võib need purustada ja metsloom tallata.

¹⁵tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

¹⁶Ta on oma poegade vastu vali, nagu ei olekski need ta omad; see pole tema mure, et ta vaev võiks olla asjatu.

¹⁶Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

¹⁷Sest Jumal on teda lasknud unustada tarkuse ega ole jaganud temale mõistust.

¹⁷Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

¹⁸Aga kui ta siis üles kargab, ta naerab hobust ja ratsanikku.

¹⁸Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

¹⁹Kas sina annad hobusele jõu, ehid ta kaela lakaga?

¹⁹Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

²⁰Kas sina paned ta hüppama nagu rohutirtsu? Tema võimas nooskamine on kohutav.

²⁰og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

²¹Ta kaabib orus ja tunneb rõõmu, ta läheb jõuliselt relvadele vastu.

²¹Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;

²²Ta naerab hirmu, ta ei kohku ega tagane mõõga eest.

²²den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

²³Ta kohal kõliseb nooletupp, piigitera ja viskoda.

²³Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

²⁴Ta kihutab tuhinal ja hoogsasti ega püsi paigal, kui sarv hüüab.

²⁴den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

²⁵Siis kui puhutakse sarve, hirnub tema: iihahaa! Juba kaugelt haistab ta võitlust, pealikute kisa ja hõikeid.

²⁵et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.

²⁶Kas sinu mõistuse abil lendab kull kõrgele, laotab oma tiibu lõuna poole?

²⁶Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

²⁷Kas sinu käsul kerkib kotkas kõrgustesse ja teeb oma pesa kõrgele?

²⁷Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

²⁸Ta elab ja ööbib kalju peal, kaljuserval ja ligipääsmatus paigas.

²⁸Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;

²⁹Sealt ta luurab saaki ja ta silmad näevad kaugele.

²⁹den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

³⁰Ta pojad rüübivad verd, ja kus on mahalööduid, seal on temagi.'

³⁰Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!