1Kes armastab hoiatust, armastab teadlikkust, aga kes vihkab noomimist, on juhm.
1At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2Hea inimene saab Issandalt tunnustuse, aga kurja nõuga mehe ta mõistab hukka.
2Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3Õeluse pärast ei jää inimene püsima, aga õigete juur on kõikumatu.
3Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4Tubli naine on oma mehe kroon, aga häbitu on otsekui mädanik tema luudes.
4En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
5Õiglaste mõtted on õiged, õelate nõuanne on pettus.
5Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6Õelate sõnad varitsevad verd, aga ausate suu päästab varitsetavad.
6Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7Õelad kummutatakse ja neid ei ole enam, aga õigete koda jääb püsima.
7Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
8Meest kiidetakse tema mõistuse pärast, aga meelesegane on põlatud.
8For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9Parem on olla tähtsusetu, kel ometi on ori, kui ennast laiutada ja olla leivata.
9Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
10Õige hoolib oma looma hingest, aga õelate halastuski on julm.
10Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11Kes oma põldu harib, sel on leiba küllalt, aga kes tühja taga ajab, on meeletu.
11Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12Õel himustab kurjade saaki, aga õigete juur kinnitatakse.
12De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
13Kurja püünis on huulte üleastumises, aga õige pääseb hädast.
13I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14Oma suu viljast saab igaüks küllalt head, ja inimese kätetöö tuleb tagasi temale enesele.
14Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15Rumala tee on ta enese silmis õige, aga tark võtab nõu kuulda.
15Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16Rumala pahameel saab kohe teatavaks, aga tark katab solvangu kinni.
16En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17Tõe kõneleja kuulutab õigust, aga valetunnistaja pettust.
17Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18Mõni paiskab sõnu otsekui mõõgapisteid, aga tarkade keel on terviseks.
18Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19Tõehuuled kestavad igavesti, aga valelik keel on üürikeseks.
19Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20Kes kavatsevad kurja, neil on pettus südames, aga kes annavad rahu nõu, võivad rõõmu tunda.
20De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21Õigele ei tule midagi halba, aga õelad on täis õnnetust.
21Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22Valelikud huuled on Issanda meelest jäledad, aga ustavad on temale meelepärased.
22Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
23Tark inimene varjab, mida ta teab, aga alpide süda kuulutab nende rumalust.
23Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24Kärmete käsi valitseb, aga laisk peab orjama.
24De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25Mure mehe südames painutab teda, aga hea sõna teeb temale rõõmu.
25Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26Õige hoiab eemale halvast, aga õelaid eksitab nende oma tee.
26Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27Laisk ei saa küpsetada jahisaaki, aga inimese kallis vara on virkus.
27Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
28Õigluse rajal on elu, ja sillutatud teel ei ole surma.
28På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.