¹Tark poeg kuulab isa õpetust, aga pilkaja ei kuula sõitlustki.

¹Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

²Oma suu viljast sööb mees head, aga autute igatsuseks on vägivald.

²Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

³Kes valvab oma suud, hoiab oma hinge, aga huulte ammuliajajat tabab hukatus.

³Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.

⁴Laisa hing igatseb asjata, aga virkade hing kosub.

⁴Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

⁵Õige vihkab valelikkust, aga õel toimib vastikult ja häbiväärselt.

⁵Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

⁶Õigus kaitseb seda, kelle tee on laitmatu, aga õelus kukutab patuse.

⁶Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

⁷Üks näib rikkana, aga tal ei ole midagi, teine näib vaesena, aga tal on palju vara.

⁷Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

⁸Mehe hinge lunahind on tema rikkus, aga vaesel pole vaja sõitlust kuulda.

⁸Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

⁹Õigete valgus paistab rõõmsasti, aga õelate lamp kustub ära.

⁹Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

¹⁰Ülbusest tõuseb riid, aga kes nõu kuulda võtavad, on targad.

¹⁰Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

¹¹Hõlpsalt saadud varandus kahaneb, aga kes kogub vähehaaval, kasvatab seda.

¹¹Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

¹²Pikk ootus teeb südame haigeks, aga täideläinud igatsus on elupuu.

¹²At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

¹³Kes põlgab sõna, teeb enesele kahju, aga kes kardab käsku, saab tasu.

¹³Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

¹⁴Targa õpetus on eluallikas surmapaeltest pääsemiseks.

¹⁴Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

¹⁵Peenetundelisus toob poolehoidu, aga hoolimatute tee on hukatus.

¹⁵God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

¹⁶Taibukas teeb kõike teadlikult, aga alp näitab oma rumalust.

¹⁶Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

¹⁷Õel käskjalg toob õnnetuse, aga ustav saadik toob tervise.

¹⁷Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

¹⁸Vaesus ja häbi on sellel, kes ei hooli õpetusest, aga kes noomimist tähele paneb, seda austatakse.

¹⁸Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

¹⁹Täideläinud igatsus on hingele armas, kurjast hoidumine on alpide meelest hirmus.

¹⁹Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

²⁰Kes tarkadega läbi käib, saab targaks, aga kes alpidega seltsib, selle käsi käib halvasti.

²⁰Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

²¹Õnnetus ajab taga patuseid, aga õiged saavad palgaks õnne.

²¹Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.

²²Hea inimene jätab pärandi lastelastelegi, aga patuse vara talletatakse õigele.

²²Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

²³Kehvade uudismaa annab palju leiba, aga mõni hukkub ülekohtu tõttu.

²³På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

²⁴Kes vitsa ei tarvita, vihkab oma poega, aga kes teda armastab, karistab teda aegsasti.

²⁴Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

²⁵Õige sööb nii palju, kui ta süda kutsub, aga õelate kõht on tühi.

²⁵Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.