¹Rahulik vastus vaigistab raevu, aga haavav sõna õhutab viha.

¹Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.

²Tarkade keel teeb tundmise heaks, aga alpide suu laseb voolata rumalust.

²Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.

³Issanda silmad on igas paigas, valvates kurje ja häid.

³Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

⁴Keele mahedus on elupuu, aga selle valelikkus murrab vaimu.

⁴Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.

⁵Meeletu laidab oma isa õpetust, aga kes noomimist tähele paneb, teeb targasti.

⁵Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.

⁶Õige kojas on palju vara, aga õela saak jääb tarvitamata.

⁶Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

⁷Tarkade huuled külvavad teadmisi, aga alpide süda ei tee nõnda.

⁷Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.

⁸Õelate ohver on Issandale jäle, aga õigete palve on temale meelepärane.

⁸Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

⁹Õela tee on Issanda meelest jäle, aga ta armastab õigusenõudjat.

⁹Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.

¹⁰Rajalt lahkuja karistus on karm, noomimise vihkaja peab surema.

¹⁰Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.

¹¹Surmavald ja kadupaik on lahti Issanda ees, saati siis inimlaste südamed.

¹¹Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.

¹²Pilkaja ei armasta, et teda noomitakse, tarkade juurde ta ei lähe.

¹²Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.

¹³Rõõmus süda teeb näo rõõmsaks, aga südamevalus pekstakse vaim rusuks.

¹³Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.

¹⁴Mõistlik süda otsib tunnetust, aga alpide suu leiab toitu rumalusest.

¹⁴Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.

¹⁵Viletsal on kõik päevad pahad, aga rõõmsal südamel on alati pidu.

¹⁵Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.

¹⁶Parem pisut Issanda kartuses kui suur varandus ja rahutus selle juures.

¹⁶Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.

¹⁷Parem taimetoit armastusega kui nuumhärg, mille juures on vihkamine.

¹⁷Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.

¹⁸Raevutsev mees õhutab tüli, aga pikameelne vaigistab riidu.

¹⁸Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.

¹⁹Laisa tee on nagu kibuvitsahekk, aga õigete rada on sillutatud.

¹⁹Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.

²⁰Tark poeg rõõmustab isa, aga alp inimene põlgab ema.

²⁰Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.

²¹Rumalus on rõõmuks sellele, kel puudub aru, aga arukas mees käib otse.

²¹Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

²²Nõupidamiseta nurjuvad kavatsused, aga lähevad korda paljude nõuandjate abiga.

²²Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.

²³Inimesel on rõõm, kui ta suu oskab vastata, ja sõna õigel ajal - küll see on hea.

²³Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

²⁴Targal läheb elurada ülespidi, et ta pääseks põrgust, mis on all.

²⁴Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil.

²⁵Issand kisub maha kõrkide koja, aga ta kinnitab lesknaise raja.

²⁵Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.

²⁶Kurjad kavatsused on Issandale jäledad, aga heatahtlikud sõnad on puhtad.

²⁶Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.

²⁷Kes ahnitseb kasu, jätab oma koja hooletusse, aga kes vihkab meelehead, jääb elama.

²⁷Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

²⁸Õige süda mõtleb, mida vastata, aga õelate suu purskab kurjust.

²⁸Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.

²⁹Issand on õelatest kaugel, aga ta kuuleb õigete palveid.

²⁹HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.

³⁰Silmade särast rõõmustab süda, hea sõnum kosutab luid-liikmeid.

³⁰Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.

³¹Kõrv, mis kuulab eluks vajalikku noomimist, jääb tarkade seltsi.

³¹Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.

³²Kes ei hooli õpetusest, põlgab oma hinge, aga kes kuulab noomimist, saab targa südame.

³²Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.

³³Issanda kartus on tarkuse kool, aga enne au on alandus.

³³HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.