1Inimesel on küll südamesoovid, aga Issandalt tuleb, mida keel peab kostma.
1Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2Kõik mehe teed on ta enese silmis selged, aga Issand katsub vaimud läbi.
2En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
3Veereta oma tööd Issanda peale, siis su kavatsused lähevad korda.
3Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
4Issand on kõik teinud otstarbekohaselt, nõnda ka õela õnnetuspäeva jaoks.
4Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
5Iga südamelt ülbe on Issanda meelest jäle, käsi selle peale - seesugune ei jää karistuseta!
5Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6Armastuse ja ustavuse abiga lepitatakse süü, ja Issanda kartuse tõttu hoidutakse kurjast.
6Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
7Kui mehe teed meeldivad Issandale, siis ta paneb tema vaenlasedki temaga rahu tegema.
7Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8Parem pisut õiglusega kui palju tulu ülekohtuga.
8Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9Inimese süda kavandab oma teed, aga Issand juhib tema sammu.
9Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10Otsus on kuninga huultel: kohut mõistes tema suu ei eksi.
10Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
11Õige margapuu ja vaekausid on Issanda päralt, kõik vihid kukrus on tema tehtud.
11Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
12Ülekohut teha on kuningate meelest jäle, sest aujärg kinnitatakse õigluses.
12Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13Õiglased huuled on kuningale meelepärased ja ta armastab seda, kes õigust kõneleb.
13Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14Kuninga viha on surma käskjalg, aga tark mees püüab seda lepitada.
14Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15Kuninga lahke nägu tähendab elu ja tema poolehoid on otsekui kevadine vihmapilv.
15I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
16Kui palju parem on hankida tarkust kui kulda, ja arukuse hankimine on hõbedast olulisem.
16At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17Õigete tee on hoidumine kurjast; oma hinge hoiab, kes oma teed tähele paneb.
17De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
18Uhkus on enne langust ja kõrkus enne komistust.
18Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19Parem olla koos vaestega alandlik kui kõrkidega saaki jagada.
19Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20Kes sõna tähele paneb, leiab õnne, ja kes loodab Issanda peale, on õnnis.
20Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21Kel tark süda, seda nimetatakse mõistlikuks, ja mahedad huuled edendavad õpetust.
21Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22Mõistus on omanikule eluallikaks, aga rumalus on rumalatele karistuseks.
22Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
23Targa süda teeb tema suu targaks ja edendab ta huultel õpetust.
23Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
24Sõbralikud sõnad on nagu kärjemesi, magusad hingele ja kosutuseks kontidele.
24Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25Mehe meelest on mõnigi tee õige, aga lõpuks on see surmatee.
25Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
26Nälg aitab töömeest töös, sest ta oma suu sunnib teda.
26En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
27Kõlvatu mees kaevab hukatuseaugu ja tema huultel on otsekui kõrvetav tuli.
27En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
28Salakaval mees tõstab riidu ja keelepeksja lahutab sõbrad.
28Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29Mees, kes kasutab vägivalda, ahvatleb oma ligimest ja viib ta teele, mis ei ole hea.
29Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30Kes silmi pilgutab, see mõtleb riukaid; kes huuled kokku pigistab, sel on pahategu otsustatud.
30Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31Hallid juuksed on ilus kroon, mis saavutatakse, kui ollakse õigluse teel.
31Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
32Pikameelne on parem kui kangelane, ja kes valitseb iseenese üle, on parem kui linna vallutaja.
32Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33Liisku heidetakse kuuehõlmas, aga selle otsus on Issandalt.
33I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.