1Kes end eraldab, otsib, mida ta himustab; kõige jõuga tülitseb ta.
1Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
2Albil pole head meelt arukusest, küll aga oma arvamuste avaldamisest.
2Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
3Kui tuleb ülekohtune, tuleb ka põlgus ja koos häbiga teotus.
3Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
4Sõnad mehe suust on sügav vesi, tarkuseallikas on vulisev oja.
4Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
5Ei ole hea olla õela poolt, et õiget kohtus väärata.
5Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
6Albi huuled toovad riidu ja tema suu kutsub lööke.
6Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
7Albi suu on hukatuseks temale enesele ja ta huuled on püüdepaelaks ta hingele.
7Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
8Keelepeksja sõnad on nagu maiuspalad ja lähevad otse sisikonna soppidesse.
8Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
9Isegi see, kes oma töös on loid, on hävitaja vend.
9Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
10Issanda nimi on tugev torn: sinna jookseb õige ja leiab varju.
10HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
11Rikka varandus on tema tugev linn ja ta enese kujutluses kõrge müüri sarnane.
11Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
12Enne langust läheb inimese süda ülbeks, aga enne au on alandus.
12Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
13Kui keegi vastab enne ärakuulamist, siis on see tema rumalus ja häbi.
13Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
14Mehine meel talub haigust, aga kes võiks kannatada rusutud vaimu?
14Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
15Mõistliku süda hangib teadlikkust ja tarkade kõrv otsib teadmisi.
15Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
16And avab inimesele tee ja viib teda suurte ette.
16Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
17Oma riiuasjas on esimesel õigus, kuni tuleb teine ja teda läbi katsub.
17Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
18Liisk lõpetab tülid ja otsustab vägevate vahel.
18Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
19Petetud venda on raskem võita kui tugevat linna, ja tülid on otsekui kindluse riiv.
19Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
20Oma suu viljast saab mehe kõht täis, ta küllastub oma huulte saagist.
20Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
21Surm ja elu on keele võimuses, ja kes seda armastab, saab süüa selle vilja.
21Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
22Kes leiab naise, leiab õnne ja saab Issanda hea meele osaliseks.
22Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
23Kehv kõneleb anudes, aga rikas vastab karmilt.
23Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
24On sõpru, kes üksteist maha löövad, aga mõni sõber on ustavam kui vend.
24Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.