1Ära kadesta kurje inimesi ja ära ihalda olla nende juures,
1Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
2sest nende süda kavatseb vägivalda ja nende huuled räägivad paha!
2thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men.
3Tarkusega ehitatakse koda ja arukusega kinnitatakse,
3Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4tunnetusega täidetakse kambrid igasuguse kalli ja kauni varaga.
4ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5Tark mees on tugev ja teadja mees tugevdab oma jõudu.
5Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6Sest targal juhtimisel sa võid pidada sõda, ja võit on seal, kus on rohkesti nõuandjaid.
6Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd.
7Tarkus on rumalale kõrge - ta ei tee väravas oma suud lahti.
7Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten.
8Kes kavatseb kurja, seda hüütakse salasepitsejaks.
8Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
9Meeletu tegu on patt ja pilkaja on inimeste meelest jäle.
9Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10Kui oled hädaajal arg, siis on su jõud vähene.
10Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11Päästa need, keda viiakse surma, ja peata, kes vanguvad tapmisele!
11Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12Kui sa ütled: 'Vaata, me ei teadnud seda', kas siis südamete läbikatsuja ei saa sellest aru? Su hinge hoidja teab seda ja tasub inimesele ta tegu mööda.
12Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13Söö, mu poeg, mett, sest see on hea, ja kärjemesi on su suulaele magus!
13Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14Tea, et nõnda on ka tarkus su hingele: kui sa selle leiad, siis on sul tulevik ja su lootus ei kao!
14vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.
15Ära varitse, õel, õige eluaset, ära hävita tema puhkepaika!
15Lur ej på den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16Sest õige langeb seitse korda ja tõuseb üles, aga õelad komistavad õnnetusse.
16thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.
17Ära tunne rõõmu oma vihamehe langusest ja ärgu hõisaku su süda, kui ta komistab,
17Falder din Fjende, så glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18et see ei oleks paha Issanda silmis, kui ta seda näeb, ja et ta ei pööraks oma viha tema pealt!
18at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
19Ära ärritu kurjade pärast, ära kadesta õelaid,
19Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
20sest kurjal ei ole tulevikku, õelate lamp kustub!
20thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe går ud.
21Mu poeg, karda Issandat ja kuningat, ära seltsi mässajatega, nendega, kes mõtlevad teisiti!
21Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
22Sest äkitselt kerkib nendelt hukatus ja kes teab nende mõlema õnnetust?
22thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
23Needki on tarkade sõnad: Erapoolikus kohtus ei ole hea.
23Også følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
24Kes ütleb õelale: 'Sa oled õige', seda neavad inimesed, sajatavad rahvahulgad;
24Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
25aga neil, kes noomivad, käib käsi hästi ning neile tuleb õnn ja õnnistus.
25men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
26Õige vastus on otsekui suudlus huultele.
26Et Kys på Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
27Tee enne oma tööd väljas ja hari oma põldu, siis alles ehita enesele koda!
27Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!
28Ära ole põhjuseta tunnistajaks oma ligimese vastu, või tahad sa ometi petta oma huultega?
28Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
29Ära ütle: 'Nõnda nagu tema tegi minule, nõnda teen mina temale, ma tasun mehele ta tegu mööda.'
29sig ikke: "Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning."
30Ma läksin mööda laisa põllust ja arutu inimese viinamäest,
30Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;
31ja vaata, see oli üleni kasvanud umbrohtu, selle pinda katsid nõgesed ja kiviaed oli maha kistud.
31se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den lå nedbrudt.
32Kui ma seda nägin, siis panin südamesse, vaatasin ja võtsin õpetust:
32Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg så og tog Lære deraf:
33veel pisut und, pisut tukkumist, pisut pikutamist ristis kätega,
33Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
34siis tuleb vaesus sulle kallale otsekui röövel ja puudus nagu relvastatud mees.
34Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.