¹Massalase Aguri, Jake poja sõnad; nõnda ütleb see mees Iitielile, Iitielile ja Uukalile:

¹Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

²'Kui ma olen ka rumalam meestest ja mul ei ole inimmõistust

²thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

³ja ma ei ole õppinud tarkust, aga pühade teadmist ma tean.

³Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

⁴Kes on läinud taevasse ja on sealt alla tulnud? Kes on kogunud tuule oma pihkudesse? Kes on mähkinud vee vaibasse? Kes on paigale pannud kõik maaääred? Mis on ta nimi ja mis on ta poja nimi? Küllap sa tead!

⁴Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

⁵Jumala iga sõna on selge, tema on kilbiks neile, kes otsivad kaitset temalt.

⁵Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

⁶Ära lisa midagi tema sõnadele, et ta ei võtaks sind vastutusele ja sina ei jääks valelikuks!

⁶Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

⁷Kaht asja ma palun sinult, ära neid mulle keela, enne kui ma suren:

⁷Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

⁸pettus ja valekõne hoia minust eemal, vaesust ega rikkust ära mulle anna, toida mind aga vajaliku leivaga,

⁸Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

⁹et ma küllastudes ei hakkaks salgama ega ütleks: 'Kes on Issand?' või et ma vaeseks jäädes ei hakkaks varastama ega patustaks oma Jumala nime vastu.

⁹at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

¹⁰Ära laima sulast ta isandale, et ta ei kiruks sind ja sina ei jääks süüdlaseks!

¹⁰Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

¹¹On neid, kes neavad oma isa ega õnnista oma ema.

¹¹Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

¹²On neid, kes iseenese silmis on puhtad, kuid ei ole oma saastast puhtaks pestud.

¹²en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

¹³On neid - ah, kui ülbed on nende silmad ja kui kõrgele on tõstetud nende silmalaud.

¹³en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

¹⁴On neid, kelle hambad on mõõgad ja lõualuud noad, et süüa viletsaid maalt ja vaeseid inimeste hulgast.

¹⁴en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

¹⁵Verekaanil on kaks tütart: 'Anna! Anna!' Kolm asja on, mis ei saa täis, neli, mis ei ütle: 'Küllalt!':

¹⁵Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

¹⁶surmavald, viljatu üsk, maa, mis ei saa küllaldaselt vett, ja tuli, mis iialgi ei ütle: 'Aitab!'

¹⁶Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

¹⁷Silma, mis irvitab isa ja põlgab ema sõna kuulamist, peavad kaarnad jõe ääres välja nokkima ja kotka pojad sööma.

¹⁷Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

¹⁸Kolm asja on mulle väga imelised, jah, neli on, mida ma ei mõista:

¹⁸Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

¹⁹kotka tee taeva all, mao tee kalju peal, laeva tee keset merd ja mehe tee neitsi juurde.

¹⁹Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

²⁰Niisugune on abielurikkuja naise tee: ta sööb ja pühib suu puhtaks ning ütleb: 'Ma pole kurja teinud!'

²⁰Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

²¹Kolme asja all väriseb maa, jah, nelja all, mida see ei suuda taluda:

²¹Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

²²sulase all, kui ta saab kuningaks, ja jõleda all, kui tal on külluses leiba,

²²En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

²³vihatud naise all, kui ta saab mehele, ja teenija all, kui ta kõrvale tõrjub oma emanda.

²³en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

²⁴Need neli on küll kõige pisemad maa peal, aga ometi on nad targemad kui targad:

²⁴Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

²⁵sipelgad on väeti hulk, ometi valmistavad nad suvel oma leiva;

²⁵Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

²⁶kaljumägrad on jõuetu hulk, ometi teevad nad oma kodud kaljusse;

²⁶Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

²⁷rohutirtsudel ei ole kuningat, ometi lähevad nad kõik rühmadena välja;

²⁷Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

²⁸sisalikku võib püüda kätega, ometi leidub teda kuninga paleedes.

²⁸Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

²⁹Neid on kolm, kelle astumine on rühikas, jah, neljal on rühikas käik:

²⁹Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

³⁰lõvi, kangelane loomade seas, kes ei tagane kellegi eest;

³⁰Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

³¹uhkeldav kukk või sikk, ja kuningas, kes sammub oma rahva ees.

³¹en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

³²Kui sa oled hoobeldes rumal olnud, siis mõtle järele, käsi suu peal!

³²Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!

³³Sest piima kirnumisest saab võid, nina nuuskamisest tuleb verd ja viha õhutamisest puhkeb riid.'

³³Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.