1Lemueli, Massa kuninga sõnad, millega ta ema teda õpetas:
1Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2'Mis oleks mul sulle öelda, mu poeg, mu üsa poeg, mu tõotuste poeg?
2Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3Ära anna oma rammu naistele, oma teid nende hooleks, kes hävitavad kuningaid!
3Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4Ei sünni kuningail, Lemuel, ei sünni kuningail juua veini ega vürstidel himustada vägijooki,
4Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5et nad juues ei unustaks seadust ega väänaks kõigi vaeste õigust.
5at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6Andke vägijooki norutajale ja veini sellele, kelle hing on kibestunud,
6Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7et ta jooks ja unustaks oma vaesuse ega mõtleks enam oma vaevale!
7lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8Ava oma suu keeletu heaks, õiguse tegemiseks kõigile põlatuile!
8Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9Ava oma suu, mõista õiglast kohut, tee õigust viletsale ja vaesele!
9luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10Tubli naine on palju enam väärt kui pärlid. Kes leiab tema?
10Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11Ta mehe süda loodab tema peale ja tulust ei ole tal puudust.
11Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12Kogu oma eluaja teeb ta mehele head ja mitte kurja.
12Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13Ta muretseb villu ja linu ning töötab virkade kätega.
13Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14Ta on kaupmehe laevade sarnane: ta toob oma leiva kaugelt.
14Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15Ta tõuseb, kui on alles öö, ja annab oma perele rooga ja määratud osa oma teenijaile.
15Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16Ta soovib põldu ja hangib selle, oma käte viljast ta istutab viinamäe.
16Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17Ta paneb enesele vöö kõvasti vööle ja teeb oma käsivarred tugevaks.
17Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18Ta märkab, et ta tulemused on head: ei kustu öösel ta lamp.
18Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19Ta paneb oma käed koonlapuu külge ja ta pihud hoiavad kedervart.
19Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20Ta avab oma pihu viletsale ja sirutab vaestele mõlemad käed.
20Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21Ei ta karda lund oma pere pärast, sest kogu ta perel on kahekordsed riided.
21Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22Ta valmistab enesele vaipu, ta riietus on linane ja purpurpunane.
22Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23Ta mees on tuntud väravais, kui ta istub maa vanemate hulgas.
23Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24Ta valmistab ja müüb särke ning annab kaupmeestele vöösid.
24Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25Ta riided on tugevad ja ilusad ja ta vaatab rõõmsalt tulevikku.
25Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26Ta avab oma suu targasti ja tema keelel on sõbralik õpetus.
26Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27Ta valvab tegevust kojas ega söö laiskuse leiba.
27Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28Ta pojad tõusevad ja nimetavad teda õnnelikuks, ja ta mees ülistab teda:
28Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29'Palju on tütarlapsi, kes töös on tublid, aga sina ületad nad kõik!'
29"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30Võluvus on petlik ja ilu on tühine, aga naine, kes Issandat kardab, on kiiduväärt.
30Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31Andke temale ta käte vilja ja tema teod ülistagu teda väravais!'
31Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.