1Kuulge, pojad, isa manitsust, ja pange tähele, et õpiksite arukust!
1Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;
2Sest ma annan teile hea õpetuse, ärge hüljake mu juhatust!
2thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.
3Kui ma alles olin oma isa poeg, õrn ja ainus oma ema hoole all,
3Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,
4siis õpetas mind mu isa ja ütles mulle: Su süda hoidku minu sõnu, pea mu käske, siis sa jääd elama!
4lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;
5Taotle tarkust, taotle arukust - ära seda unusta - ära kaldu kõrvale mu suu sõnadest!
5køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;
6Ära seda hülga, siis see hoiab sind; armasta seda, siis see kaitseb sind!
6slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!
7Tarkuse algus on see: taotle tarkust ja taotle arukust kogu oma varanduse hinnaga.
7Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;
8Pea seda kõrgeks, siis see ülendab sind, kui sa seda süleled, siis see austab sind!
8hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;
9See paneb sulle pähe ilupärja, kingib sulle kauni krooni.
9den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.
10Kuula, mu poeg, ja võta vastu mu sõnad, siis saab sulle palju eluaastaid!
10Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.
11Ma õpetan sulle tarkuseteed, ma juhin sind õigeisse rööpaisse.
11Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;
12Kui sa seal käid, siis on su samm vaba, ja kui sa jooksed, siis sa ei komista.
12når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;
13Haara kinni õpetusest, ära lase lahti, hoia seda, sest see on su elu!
13hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.
14Ära mine õelate rajale ja ära astu kurjade teele!
14Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
15Jäta see, ära käi seal, hoidu sellest ja mine mööda!
15sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;
16Sest nad ei saa magada, enne kui nad kurja on teinud; neilt võetakse uni, kui nad kedagi ei ole saanud panna komistama.
16thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.
17Sest nad söövad õeluse leiba ja joovad vägivalla veini.
17Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.
18Aga õigete rada on otsekui valgusepaistus, mis muutub üha selgemaks, kuni päev on saabunud.
18men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag:
19Õelate tee on nagu pilkane pimedus: nad ei tea, mille peale nad komistavad.
19Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,
20Mu poeg, pane tähele mu sõnu, pööra oma kõrv mu kõnede poole!
20Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;
21Ära kaota neid enesel silmist, hoia need oma südames;
21det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
22sest need on eluks sellele, kes need leiab, ja terviseks kogu ta ihule!
22thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.
23Hoia oma südant enam kui kõike muud, mida tuleb hoida, sest sellest lähtub elu!
23Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.
24Saada enesest ära valelik suu ja hoidu huulte väärusest!
24Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.
25Su silmad vaadaku otse ja su pilk olgu suunatud ettepoole!
25Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;
26Pane tähele oma jala suunda, siis on kõik su teed kindlad!
26gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;
27Ära kaldu paremale ega vasakule, hoia oma jalga kurjast!
27bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!