1Mu poeg, kui oled hakanud käendajaks oma ligimesele, kui oled löönud kätt võõra heaks,
1Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
2kui oled oma suu sõnade pärast võrku mässitud, oma suu sõnade pärast kinni püütud,
2er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3siis tee ometi, mu poeg, enese päästmiseks nõnda, sest sa oled ju sattunud oma ligimese võimusesse: mine, alanda ennast ja anu oma ligimest!
3gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
4Ära anna und oma silmadele ega suikumist laugudele!
4und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
5Päästa end gasellina lõksu eest või otsekui lind püüdja käest!
5red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
6Mine sipelga juurde, sina laisk, vaatle tema viise ja saa targaks!
6Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7Kuigi tal ei ole pealikut, ülevaatajat ega valitsejat,
7Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8valmistab ta siiski suvel oma leiva ja kogub lõikusajal oma toiduse.
8sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9Kui kaua sa, laisk, magad, millal sa ärkad unest?
9Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
10Veel pisut und, pisut tukkumist, pisut pikutamist ristis kätega,
10Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11siis tuleb vaesus sulle kallale otsekui röövel ja puudus nagu relvastatud mees.
11som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12Kõlvatu inimene, nurjatu mees, käib, vale suus,
12En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13pilgutab silmi, annab jalaga märku, viitab sõrmedega,
13som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14tal on kavalus südames, ta kavatseb kurja, ta külvab alati riidu.
14som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15Seepärast tuleb tema õnnetus äkitselt, ta murtakse silmapilkselt ja abi ei ole.
15derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
16Neid kuut asja vihkab Issand, jah, seitse on tema hingele jäledad:
16Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17ülbed silmad, valelik keel, käed, mis valavad süütut verd,
17Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18süda, mis sepitseb nurjatuid kavatsusi, jalad, mis kiiresti jooksevad kurja poole,
18et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
19valetunnistaja, kes väidab valet, ja see, kes külvab riidu vendade vahel.
19falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20Pea, mu poeg, oma isa käsku ja ära hülga oma ema juhatust!
20Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21Seo need alatiseks oma südame külge, mähi need enesele ümber kaela!
21bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22Need juhtigu sind, kui sa kõnnid, valvaku sind, kui sa magad, ja kõnelgu sinuga, kui sa ärkad!
22på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
23Sest käsk on lamp ja õpetus on valgus, ja korralekutsuvad manitsused on elutee,
23thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24et sind hoida halva naise eest, võõramaa naise libeda keele eest.
24for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25Ära himusta oma südames tema ilu ja ära lase ennast kütkestada tema silmalaugudest!
25Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26Sest hooranaise jaoks jätkub pätsist leivast, aga teise mehe naine püüab kallist hinge.
26Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27Kas keegi võib kanda põues tuld, ilma et ta riided põleksid?
27Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28Kas keegi võib käia tuliste süte peal, ilma et ta jalad kõrbeksid?
28Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29Nõnda on sellega, kes läheb oma ligimese naise juurde: ei jää karistamata ükski, kes puutub temasse!
29Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30Eks põlata varast, isegi kui ta varastab, et oma kõhtu täita, kui tal on nälg?
30Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
31Ja tabamise korral peab ta tasuma seitsmekordselt, ära andma kogu oma koja varanduse.
31Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32Kes abielunaisega abielu rikub, on meeletu; seda teeb ainult see, kes oma hinge tahab hävitada.
32Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
33Teda tabab nuhtlus ning häbi ja tema teotust ei saa ära pühkida.
33han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34Sest armukadedusest tekib mehe viha ja ta ei halasta kättemaksupäeval.
34Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
35Ta ei hooli mingist lepitushinnast ega rahuldu, kuigi sa lisaksid kingitusi.
35ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.