¹Eks hüüa tarkus, eks tõsta arukus häält?

¹Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

²Küngastel tee ääres, teelahkmetel, on ta võtnud aset.

²Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

³Väravate kõrval, linna sissekäigus, seal, kus ustest sisse minnakse, kisendab ta:

³ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

⁴'Teile, mehed, ma hüüan, ja mu hääl kõlab inimlastele!

⁴Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

⁵Õppige, rumalad, mõistlikkust, ja albid, hakake aru saama!

⁵I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

⁶Kuulge, sest ma räägin tõtt ja mu huuled on avatud õigeks asjaks!

⁶Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

⁷Jah, mu suulagi toob kuuldavale tõe, aga õelus on mu huultele jäle.

⁷ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

⁸Kõik mu suu sõnad on siirad, neis pole midagi kavalat ega väära.

⁸Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

⁹Need kõik on selged arukale ja õiged neile, kes on leidnud tunnetuse.

⁹de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

¹⁰Võtke vastu mu õpetus, aga mitte hõbedat, pigem teadlikkus kui valitud kuld!

¹⁰Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

¹¹Sest tarkus on parem kui pärlid ja ükski ihaldatav asi ei ole sellega võrdne.

¹¹thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

¹²Mina, tarkus, olen mõistlikkuse naaber, ja ma leian tunnetuse ning targa nõu.

¹²Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

¹³Issanda kartus on kurja vihkamine. Ma vihkan kõrkust ja ülbust, halbu eluviise ja pöörast suud.

¹³HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

¹⁴Mul on nõu ja kordaminek, ma olen mõistus, mul on võimus.

¹⁴Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

¹⁵Minu abiga valitsevad kuningad ja võimukandjad korraldavad õiglust.

¹⁵Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

¹⁶Minu abiga valitsevad vürstid ja suursugused, kõik õiged kohtumõistjad.

¹⁶ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

¹⁷Mina armastan neid, kes armastavad mind, ja kes otsivad mind, need leiavad minu.

¹⁷Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

¹⁸Minu juures on rikkus ja au, jääv varandus ja hüvang.

¹⁸Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

¹⁹Minu vili on kullast parem, parem koguni kui puhas kuld, ja mu saak on parem kui valitud hõbe.

¹⁹Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

²⁰Ma jäin õigluse rajale, keset õiguse jalgteid,

²⁰Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

²¹et anda jõukust neile, kes mind armastavad, ja et täita nende varakambreid.

²¹for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

²²Issand lõi mind oma töö alguses, esimesena oma töödest muistsel ajal.

²²Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

²³Igavikust alates on mind eraldatud, ürgajast peale, enne maailma algust.

²³jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

²⁴Ma olen sündinud enne sügavusi, enne kui puhkesid allikad.

²⁴jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

²⁵Veel enne kui mäed paigale pandi, enne künkaid sündisin mina,

²⁵førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

²⁶kui ta veel ei olnud teinud maad ega maastikku, ei maailma esimest tolmukübetki.

²⁶førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

²⁷Kui tema valmistas taevad, olin mina seal, siis kui ta joonistas sõõri sügavuse pinnale,

²⁷Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

²⁸kui ta kinnitas pilved ülal, kui said jõuliseks sügavuse allikad,

²⁸Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

²⁹kui ta merele pani piiri, et veed ei astuks üle tema käsust, kui ta kinnitas maa alused,

²⁹da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

³⁰siis olin mina tema kõrval kui lemmiklaps, olin päevast päeva temale rõõmuks, mängisin igal ajal tema ees,

³⁰da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

³¹mängisin tema maailma maa peal ja tundsin rõõmu inimlastest.

³¹leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

³²Ja nüüd, pojad, kuulge mind! Õndsad on need, kes hoiavad minu teed.

³²Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

³³Kuulge õpetust ja saage targaks, ärge jätke seda tähele panemata!

³³Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

³⁴Õnnis on inimene, kes kuulab mind, kes päevast päeva valvab mu ustel, on vahiks mu uksepiitade juures.

³⁴Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

³⁵Sest kes leiab minu, leiab elu ja saab Issanda hea meele osaliseks.

³⁵Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

³⁶Aga kes ei taba mind, teeb kahju oma hingele; kõik, kes vihkavad mind, armastavad surma.'

³⁶men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.