1Tänage Issandat, kuulutage tema nime, tehke teatavaks rahvaste seas tema teod!
1Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
2Laulge temale, mängige temale, kõnelge kõigist tema imedest!
2Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
3Kiidelge tema pühast nimest, rõõmutsegu nende süda, kes otsivad Issandat!
3ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
4Nõudke Issandat ja tema võimsust, otsige alati tema palet!
4spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
5Meenutage tema tehtud imetegusid, tema imetähti ja tema huulte kohtuotsuseid,
5kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
6te Aabrahami, tema sulase sugu, te Jaakobi, tema valitu lapsed!
6I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
7Tema, Issand, on meie Jumal, tema kohtuotsused on igal pool maailmas.
7Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
8Ta peab igavesti meeles oma lepingut, sõna, mille ta on andnud tuhandele põlvele,
8han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
9lepingut, mille ta on sõlminud Aabrahamiga, ja oma vannet Iisakile.
9Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
10Ta seadis selle Jaakobile määruseks, Iisraelile igaveseks lepinguks.
10han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
11Ta ütles: 'Sinule ma annan Kaananimaa, see on teie pärisosa!',
11idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
12kui neid oli väike hulgake ja nad olid seal ainult pisut aega ning võõrastena elanud.
12Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
13Ja nad rändasid rahva juurest rahva juurde, ühest riigist teise rahva juurde.
13og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
14Tema ei lasknud ühtegi inimest neile liiga teha ja ta nuhtles nende pärast kuningaid:
14tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
15'Minu võituid ärge puudutage ja ärge tehke kurja minu prohvetitele!'
15"Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
16Ja ta kutsus nälja maa peale, lõpetas kõik leivajätku.
16Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
17Ta läkitas nende eele mehe: Joosep müüdi orjaks.
17han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
18Tema jalgu vaevati pakus, ta kaelgi pandi raudu,
18de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
19kuni Issanda sõna läks täide, tema kõne tegi ta puhtaks.
19indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
20Siis kuningas läkitas ja päästis ta lahti, rahvaste valitseja laskis ta valla.
20På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
21Ta pani tema isandaks oma koja üle ja kogu oma omandi valitsejaks,
21han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
22nõnda et ta oma tahtmist mööda võis sundida tema vürste ja õpetada tarkust tema vanemaile.
22han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
23Nõnda tuli Iisrael Egiptusesse ja Jaakob elas võõrana Haami maal.
23Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
24Ja Issand suurendas väga oma rahvast ning tegi ta tugevamaks tema rõhujaist.
24Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
25Ta pani ahistajate südame vihkama oma rahvast, ja salakavalust pidama tema sulaste vastu.
25han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
26Ta läkitas Moosese, oma sulase, ja Aaroni, kelle ta oli valinud.
26Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
27Nemad tegid tema tunnustähti ja imetegusid Haami maal.
27han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
28Ta läkitas pimeduse, tegi maa pimedaks, ja nad ei tõrkunud vastu tema sõnale.
28han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
29Ta muutis nende veed vereks, ta suretas nende kalad.
29han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
30Nende maa kubises konnadest, nende kuningate kambriteski oli neid.
30af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
31Ta käskis, ja siis tuli parme ja sääski kogu nende maadele.
31han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
32Ta andis neile rahet vihma asemel ja saatis tuleleeke nende maale.
32han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
33Ta lõi maha nende viinapuud ja viigipuud ning murdis kõik puud nende maal.
33han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
34Ta käskis, ja tuli lugematul arvul rohutirtse ja söödikuid,
34han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
35ja need sõid kõik rohu nende maal ja neelasid nende põllu vilja.
35de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
36Tema lõi maha ka kõik esmasündinud nende maal, kõik nende mehejõu esmikud.
36alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
37Siis ta viis nad välja koos hõbeda ja kullaga, ega olnud ühtegi, kes oleks komistanud nende suguharude seas.
37han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
38Egiptus rõõmustas nende ära minnes, sest hirm nende pärast oli teda vallanud.
38Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
39Tema laotas pilve nende katteks ja tule valgustama ööd.
39Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
40Nad palusid, ja ta tõi vutte ning söötis nende kõhud täis taeva leivaga.
40de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
41Ta avas kalju ja vesi jooksis; see jooksis jõena põuasel maal.
41han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
42Sest tema pidas meeles oma püha sõna ja oma sulast Aabrahami.
42Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
43Nõnda ta viis välja oma rahva rõõmutsemisega ja oma valitud hõiskamisega.
43han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
44Ja ta andis neile paganarahvaste maad ning nad pärisid rahvahõimude töövaeva,
44han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
45et nad peaksid tema määrusi ja hoiaksid tema Seadust. Halleluuja!
45Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!