¹Halleluuja! Tänage Issandat, sest tema on hea, sest tema heldus kestab igavesti!

¹Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

²Kes jõuab ära rääkida Issanda vägevaid tegusid ja kuulutada kõike tema kiitust?

²Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

³Õndsad on need, kes peavad tema seadusi ja kes teevad õigust igal ajal.

³Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

⁴Mõtle minule, Issand, su head meelt mööda oma rahva vastu, tule mind katsuma oma abiga,

⁴Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

⁵et ma näeksin su valitud rahva head põlve ning rõõmustaksin sinu rahva rõõmuga, kiitleksin koos sinu pärisosaga!

⁵at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

⁶Me oleme pattu teinud nagu meie esiisad, me oleme teinud paha ja olnud õelad.

⁶Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

⁷Meie esiisad Egiptuses ei saanud õieti aru su imetegudest ega pidanud meeles su suurt heldust, vaid tõrkusid su vastu mere ääres, Kõrkjamere ääres.

⁷Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

⁸Aga tema päästis nad oma nime pärast, et ilmutada oma vägevust.

⁸Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

⁹Ta sõitles Kõrkjamerd ja see sai kuivaks, ja ta talutas nad ürgvetest läbi otsekui kõrbet mööda.

⁹han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

¹⁰Nõnda ta päästis nad vihamehe käest ja lunastas nad vaenlaste käest.

¹⁰han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

¹¹Veed matsid nende rõhujad, ei jäänud neist üle ühtainustki.

¹¹Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

¹²Siis nad uskusid tema sõnu, nad laulsid temale kiitust.

¹²da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

¹³Kuid varsti nad unustasid tema teod ega jäänud ootama tema nõuandmist.

¹³Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

¹⁴Suur himu süttis neil kõrbes ja nad kiusasid Jumalat tühjal maal.

¹⁴de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

¹⁵Siis andis tema neile, mida nad palusid, aga läkitas tõve nende sekka.

¹⁵så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

¹⁶Ja nad kadestasid leeris Moosest ja Aaronit, Issanda pühitsetut.

¹⁶De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

¹⁷Aga maa avanes ja neelas Daatani ja mattis kinni Abirami jõugu.

¹⁷Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

¹⁸Ja tuli loitis nende jõugus, leek lõõmas õelate kallal.

¹⁸Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

¹⁹Nad tegid vasika Hoorebi mäe ääres ning kummardasid valatud kuju.

¹⁹De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

²⁰Nad vahetasid oma Aulise rohtu sööva härja kuju vastu.

²⁰de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

²¹Nad unustasid Jumala, oma päästja, kes oli teinud suuri asju Egiptuses,

²¹de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

²²imetegusid Haami maal, kardetavaid tegusid Kõrkjamere ääres.

²²Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

²³Siis ta lubas nad hävitada, kui poleks olnud Moosest, ta valitut, kes astus kaljulõhes ta palge ette, et ära pöörata tema vihaleeki hukatust toomast.

²³Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

²⁴Pärast nad põlgasid ära kalli maa, ei nad uskunud tema sõna.

²⁴De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

²⁵Siis nad nurisesid oma telkides ega tahtnud kuulda Issanda häält.

²⁵men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

²⁶Aga tema tõstis oma käe nende vastu, et neid hukutada kõrbes,

²⁶da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

²⁷ja et nende seeme langeks paganarahvaste sekka ning neid pillutataks mööda maid.

²⁷splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

²⁸Siis nad astusid liitu Baal-Peoriga ja sõid surnute ohvreid

²⁸De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

²⁹ja ärritasid teda oma tegudega, ja nii tungis taud nende kallale.

²⁹de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

³⁰Siis Piinehas astus esile ja pidas kohut, ja taudile pandi piir.

³⁰Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

³¹Ja see arvati temale õiguseks põlvest põlve, igavesti.

³¹og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

³²Nad vihastasid teda Meriba vee ääres, nõnda et Mooseski sai kannatada nende pärast.

³²De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

³³Sest nad tegid ta meele väga kibedaks, nõnda et ta huultele tulid mõtlemata sõnad.

³³thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

³⁴Nad ei hävitanud rahvaid, keda Issand oli neid käskinud hävitada,

³⁴De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

³⁵vaid nad segasid endid paganarahvastega ning õppisid nende tegusid.

³⁵med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

³⁶Nad teenisid nende ebajumalaid ja need said neile püüniseks.

³⁶deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

³⁷Nad ohverdasid oma poegi ja tütreid kurjadele vaimudele

³⁷til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

³⁸ja valasid süüta verd, oma poegade ja tütarde verd, mida nad ohverdasid Kaanani ebajumalaile. Ja maa reostati veresüüga.

³⁸de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

³⁹Ja nad rüvetusid oma tegudest ning hoorasid oma eluviisidega.

³⁹de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

⁴⁰Siis süttis Issanda viha oma rahva vastu ja tema pärisosa sai jäledaks tema meelest;

⁴⁰Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

⁴¹ja tema andis nad paganarahvaste kätte ning nende vihamehed valitsesid nende üle.

⁴¹han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

⁴²Ja nende vaenlased rõhusid neid ning nad alandati nende käe alla.

⁴²deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

⁴³Mitu korda ta kiskus nad välja, kuid nad jäid tõrksalt oma nõu juurde ning said jõuetuks oma pahategude tõttu.

⁴³Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

⁴⁴Aga ta vaatas nende kitsikusele, ja kui ta kuulis nende halisemist,

⁴⁴dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

⁴⁵siis ta meenutas oma lepingut nendega ja ta kahetses oma suurt heldust mööda

⁴⁵han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

⁴⁶ning laskis neid leida halastust nende kõikide ees, kes nad olid vangi viinud.

⁴⁶han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

⁴⁷Päästa meid, Issand, meie Jumal! Ja kogu meid paganate seast, et saaksime tänada su püha nime ja kiidelda sinu kiitmisega!

⁴⁷Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

⁴⁸Tänu olgu Issandale, Iisraeli Jumalale, igavesest ajast igavesti! Ja kõik rahvas öelgu: 'Aamen! Halleluuja!'

⁴⁸Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!