¹Tänage Issandat, sest tema on hea, sest tema heldus kestab igavesti!

¹Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

²Nõnda öelgu Issanda lunastatud, keda tema on lunastanud kitsikusest

²Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

³ja on kogunud võõrailt mailt, hommiku poolt ja õhtu poolt, põhja poolt ja lõuna poolt.

³og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

⁴Nad ekslesid kõrbes, tühjal maal, ega leidnud teed linna, kuhu asuda.

⁴I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

⁵Neil oli nälg ja janu, nende hing nõrkes nende sees.

⁵de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

⁶Aga oma ahastuses nad kisendasid Issanda poole ja tema kiskus nad välja nende kitsikustest

⁶men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

⁷ning saatis nad minema õiget teed, et nad jõuaksid linna, kuhu asuda.

⁷og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

⁸Tänagu nad Issandat ta helduse eest ja tema imeliste tegude eest inimlastele,

⁸Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

⁹et ta kosutas janunevat hinge ja täitis nälgiva hinge heaga.

⁹Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

¹⁰Nad istusid pimeduses ja surmavarjus, olid vangis viletsuses ja raudus,

¹⁰De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

¹¹sest nad olid tõrkunud vastu Jumala sõnadele ja olid põlanud Kõigekõrgema nõuannet.

¹¹fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

¹²Siis ta alandas nende südant vaevadega; nad komistasid, ja ei olnud aitajat.

¹²Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

¹³Aga oma ahastuses nad kisendasid Issanda poole ja tema päästis nad nende kitsikustest.

¹³men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

¹⁴Ta viis nad välja pimedusest ja surmavarjust ning rebis katki nende köidikud.

¹⁴førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

¹⁵Tänagu nad Issandat ta helduse eest ja tema imeliste tegude eest inimlastele!

¹⁵Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

¹⁶Sest tema on katki murdnud vaskuksed ja puruks raiunud raudriivid.

¹⁶Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

¹⁷Nad olid meeletud oma üleastumise tee tõttu ja nad said näha vaeva oma pahategude pärast.

¹⁷De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

¹⁸Iga toit oli neile jäle ja nad olid juba surmaväravate lähedal.

¹⁸de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

¹⁹Aga oma ahastuses nad kisendasid Issanda poole ja tema päästis nad nende kitsikustest.

¹⁹men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

²⁰Ta läkitas neile oma sõna ja tervendas nad ning päästis nad haua veerelt.

²⁰sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

²¹Tänagu nad Issandat ta helduse eest ja tema imeliste tegude eest inimlastele

²¹Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

²²ja ohverdagu tänuohvreid ning jutustagu tema tegusid hõiskamisega!

²²og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

²³Nad sõitsid laevadega merel ja toimetasid asju suurtel vetel.

²³De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

²⁴Nad nägid Issanda tegusid ja tema imetöid meresügavustes.

²⁴blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

²⁵Sest ta ütles sõna ning laskis tõusta marutuule ja tõstis merelained kõrgele.

²⁵han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

²⁶Need tõusid üles taeva poole ja vajusid alla sügavikesse, nende julgus hääbus hädaohus.

²⁶mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

²⁷Nad taarusid ja tuikusid nagu joobnud ja kogu nende tarkus oli ära neelatud.

²⁷de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

²⁸Aga oma ahastuses nad kisendasid Issanda poole ja tema päästis nad nende kitsikustest.

²⁸men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

²⁹Ta muutis maru vaikseks ilmaks ja vete lained jäid vakka.

²⁹skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

³⁰Siis nad rõõmustasid, kui lained soiku jäid, ja ta viis nad igatsetud sadamasse.

³⁰og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

³¹Tänagu nad Issandat ta helduse eest ja tema imeliste tegude eest inimlastele

³¹Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

³²ning ülistagu teda rahvakogus ja kiitku vanemate koosolekul!

³²ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

³³Tema tegi jõed kõrbeks ja veelätted kuivaks maaks,

³³Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

³⁴viljamaa soolanõmmeks tema elanike kurjuse pärast.

³⁴til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

³⁵Tema tegi kõrbe järveks ja põuase maa veelätteks,

³⁵Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

³⁶ja pani sinna elama näljased, ja need asutasid linna, kus elada.

³⁶der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

³⁷Ja nad seemendasid põldusid ja istutasid viinamägesid, ja nad said hea viljasaagi.

³⁷tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

³⁸Ja tema õnnistas neid, ja neid sai väga palju, ka nende loomi ta ei vähendanud.

³⁸Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

³⁹Aga siis nad vähenesid ja raugesid õnnetuste ja murede läbi.

³⁹De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

⁴⁰Kuid tema, kes valab põlgust vürstide peale ja paneb nad eksima tühjal maal, kus ei ole teed,

⁴⁰han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

⁴¹tema ülendas vaese viletsusest ja pani tema suguvõsa sigima nagu lambakarja.

⁴¹Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

⁴²Õiglased näevad seda ja rõõmustavad, ja kõik ülekohus peab oma suu kinni.

⁴²de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

⁴³Kes tark on, see pidagu seda meeles, ja Issanda heldust pandagu tähele!

⁴³Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!