1Laulujuhatajale: Taaveti laul. Ma otsin pelgupaika Issanda juures. Kuidas te ütlete mu hingele: 'Põgene mägedele nagu lind!'
1(Til sangmesteren. Af David.) Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!
2Sest vaata, õelad tõmbavad ammu vinna, nad asetavad nooled nöörile, et pimedas lasta siirameelsete pihta.
2Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.
3Kui alussambad maha kistakse, mida siis õige saab teha?
3Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"
4Issand on oma pühas templis, Issand, kelle aujärg on taevas; tema silmad näevad igale poole, ta pilgud katsuvad läbi inimlapsi.
4HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;
5Issand katsub läbi õige, aga õelat ja vägivalla armastajat vihkab ta hing.
5retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;
6Ta laseb sadada õelate peale süsi, tuld ja väävlit; ja kõrvetav tuul on nende karikaosa.
6over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.
7Sest Issand on õiglane, ta armastab õiglust; õiged saavad näha ta palet.
7Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!