1Halleluuja! Õnnis on mees, kes kardab Issandat, kellele väga meeldivad ta käsud.
1Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!
2Võimsaks saab tema seeme maa peal, õiglaste sugu õnnistatakse.
2Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;
3Vara ja rikkus on tema kojas ja tema õigus püsib ikka.
3Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
4Pimeduses tõuseb õiglastele valgus, armuline ja halastav ja õige.
4For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.
5Õnnis on mees, kes on armuline ja annab laenuks, kes oma asju ajab õigluses.
5Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;
6Sest ta ei kõigu iialgi; igaveseks mälestuseks jääb õige.
6thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
7Ei ta karda õnnetuse sõnumit, tema süda on kindel, ta loodab Issanda peale.
7han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;
8Tema süda on toetatud, ta ei karda, kuni ta viimaks parastab oma vaenlasi.
8fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
9Ta jagab välja rikkalikult ja annab vaestele; tema õigus püsib ikka, tema sarv on kõrgel au sees.
9til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
10Õel näeb seda ja saab pahaseks, ta kiristab hambaid ja nõrkeb. Õelate igatsused lähevad tühja.
10Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.