1Mitte meile, Issand, mitte meile, vaid oma nimele anna au oma helduse pärast, oma ustavuse pärast!
1Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
2Mispärast peaksid paganad ütlema: 'Kus on nüüd nende Jumal?'
2Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"
3Aga meie Jumal on taevas, ta teeb kõik, mis temale meeldib.
3Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
4Nende ebajumalad on hõbe ja kuld, inimeste kätetöö.
4Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
5Suu neil on, aga nad ei räägi; silmad neil on, aga nad ei näe;
5de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
6kõrvad neil on, aga nad ei kuule; nina neil on, aga nad ei tunne lõhna;
6de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;
7käed neil on, aga nad ei katsu; jalad neil on, aga nad ei kõnni; nende kurk ei kõnele.
7de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
8Nende sarnaseks saavad nende tegijad ja kõik, kes nende peale loodavad.
8Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
9Iisrael, looda Issanda peale, tema on teie abi ja teie kilp!
9Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
10Teie, Aaroni sugu, lootke Issanda peale, tema on teie abi ja teie kilp!
10Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
11Teie, kes Issandat kardate, lootke Issanda peale; tema on teie abi ja teie kilp!
11de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.
12Issand mõtleb meile, tema õnnistab: ta õnnistab Iisraeli sugu, ta õnnistab Aaroni sugu,
12HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
13ta õnnistab neid, kes kardavad Issandat, nii pisikesi kui suuri.
13velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.
14Issand lisagu teile veel õnnistust, teile ja teie lastele!
14HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
15Teie olete Issanda õnnistatud, selle, kes on teinud taeva ja maa!
15velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
16Taevas on Issanda taevas ja maa on ta andnud inimlastele.
16Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
17Ei surnud kiida Issandat ega need, kes lähevad alla vaikusesse.
17De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
18Aga meie, me täname Issandat nüüd ja igavesti. Halleluuja!
18Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!