1Taaveti laul. Ma tänan sind kõigest oma südamest, jumalate ees ma mängin sulle!
1(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;
2Ma kummardan su püha templi poole ja tänan su nime su helduse ja ustavuse pärast; sest suuremaks, kui on kõik su kuulsus, oled sa teinud oma tõotuse.
2jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.
3Sel päeval, mil ma appi hüüdsin, vastasid sa mulle; sa tegid mind julgeks, mu hinges on tugevus.
3Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
4Sind, Issand, tänavad kõik ilmamaa kuningad, kui nad kuulevad sinu suu tõotusi,
4Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,
5ja nad laulavad Issanda teedel, et suur on Issanda au.
5og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,
6Sest Issand on kõrge ja näeb madalat, aga kõrgi ta tunneb kaugelt ära.
6thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.
7Kuigi ma käin keset kitsikust, elustad sina mind; mu vaenlaste viha vastu sa sirutad oma käe ja su parem käsi aitab mind.
7Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.
8Issand viib mu asja lõpule. Issand, sinu heldus kestab igavesti! Ära jäta maha oma kätetööd!
8HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!