1Halleluuja! Kiida, mu hing, Issandat!
1Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!
2Ma tahan Issandat kiita oma eluaja! Ma tahan oma Jumalale mängida, niikaua kui mind on!
2Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.
3Ärge lootke vürstide peale, inimlaste peale, kelle käes ei ole abi!
3Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
4Kui tema vaim välja läheb, siis ta pöördub tagasi oma mulda; selsamal päeval kaovad tema kavatsused.
4Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.
5Õnnis on see, kelle abi on Jaakobi Jumal, kelle lootus on Issanda peale, oma Jumala peale,
5Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,
6kes on teinud taeva ja maa, mere ja kõik, mis seal sees on, kes on ustav igavesti,
6som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed
7kes mõistab õiglast kohut neile, kellele liiga tehakse, kes annab leiba näljastele. Issand päästab lahti, kes on kinni seotud.
7og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
8Issand avab pimedate silmad; Issand seab püsti need, kes on küüru vajutatud. Issand armastab õigeid.
8HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
9Issand kaitseb võõraid, ta peab ülal vaeslapsi ja lesknaisi; kuid õelate teed ta saadab nurja.
9HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.
10Issand on kuningas igavesti, sinu Jumal, Siion, põlvest põlve! Halleluuja!
10HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!