¹Halleluuja! Jah, hea on mängida meie Jumalale; jah, kaunis ja kohane on kiituslaul.

¹Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

²Issand ehitab Jeruusalemma, tema kogub Iisraeli hajutatud.

²Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

³Ta parandab need, kelle süda on murtud, ja seob kinni nende valusad haavad.

³han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

⁴Tema määrab tähtede arvu ja nimetab neid kõiki nimepidi.

⁴han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

⁵Meie Issand on suur ja vägev rammult; tema mõistus on määratu.

⁵Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

⁶Issand peab ülal viletsaid, aga õelad alandab maani.

⁶HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

⁷Laulge Issandale tänuga, mängige kandlel kiitust meie Jumalale,

⁷Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

⁸kes katab taeva paksude pilvedega, kes valmistab maale vihma, kes laseb tärgata rohu mägedele,

⁸Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

⁹ta annab loomadele nende toidu ja kaarnapoegadele, kes teda hüüavad.

⁹Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

¹⁰Temale ei meeldi hobusevägi ega ole tal head meelt jalameeste säärtest.

¹⁰hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

¹¹Issandal on hea meel neist, kes teda kardavad, kes loodavad tema helduse peale.

¹¹HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

¹²Ülista, Jeruusalemm, Issandat! Siion, kiida oma Jumalat!

¹²Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

¹³Sest tema on teinud tugevaks su väravate riivid, tema õnnistab su lapsi sinu sees.

¹³Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

¹⁴Ta annab rahu su piirile, ta küllastab su tuumaka nisuga.

¹⁴dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

¹⁵Ta läkitab oma ütlused maa peale, rutusti jookseb tema sõna.

¹⁵han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

¹⁶Ta annab lund nagu villa, ta külvab halla nagu tuhka.

¹⁶han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

¹⁷Ta viskab oma jääd nagu palukesi: kes võib püsida tema külma ees?

¹⁷som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

¹⁸Ta läkitab oma sõna ja sulatab nad; ta laseb oma tuult puhuda ja veed vulisevad.

¹⁸han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

¹⁹Ta annab teada oma sõna Jaakobile ja Iisraelile oma määrused ja seadused.

¹⁹Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

²⁰Nõnda ei ole tema teinud ühelegi paganarahvale, ja tema seadusi ei ole nad tundnud. Halleluuja!

²⁰Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!