1Laulujuhatajale: Issanda sulase Taaveti laul. Taavet rääkis selle laulu sõnad Issandale sel ajal, kui Issand oli ta päästnud kõigi ta vaenlaste käest ja Sauli käest.
1(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
2Siis ta ütles: 'Sind ma armastan südamest, Issand, mu vägi!
2HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
3Issand on mu kalju, mu mäelinnus ja mu päästja; mu Jumal on mu kalju, kus ma pelgupaika otsin, mu kilp ja abisarv, mu kõrge varjupaik!
3Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
4'Kiidetud olgu Issand!' nõnda ma hüüan, ja ma pääsen oma vaenlaste käest.
4Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
5Surma köidikud piirasid mind ja nurjatuse jõed tegid mulle hirmu.
5Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
6Surmavalla köied ümbritsesid mind, surma võrgud sattusid mu ette.
6i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
7Oma kitsikuses ma hüüdsin Issandat ja kisendasin oma Jumala poole. Ta kuulis mu häält oma templist ja mu appihüüd jõudis ta palge ette, ta kõrvu.
7Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
8Siis värises ja vabises maa, mägede alused kõikusid ja põrusid üksteise vastu, sest ta viha süttis.
8Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
9Suits tõusis ta sõõrmeist ja tuli ta suust oli neelamas, tulised söed lõõmasid tema seest.
9Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
10Ta vajutas taeva ja tuli maha, ja ta jalge all oli tume pilv.
10båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
11Ta sõitis keerubi peal ja lendas ning ta hõljus tuule tiibadel.
11han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
12Ta pani enesele katteks pimeduse, majaks enda ümber mustavad veed, paksud pilved.
12Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
13Kumast lõhkesid pilved ta ees, sadas rahet ja tuliseid süsi.
13HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
14Issand müristas taevast ja Kõigekõrgem andis kuulda oma häält rahe ja tuliste sütega.
14Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
15Ta heitis oma nooli ja pillutas neid, lõi kangesti välku, ja pani need sähvima.
15Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
16Siis said nähtavaks vete sügavused ja maailma alused paljastusid sinu sõitluse läbi, Issand, sinu sõõrmete tuule puhangust.
16Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
17Ta ulatas kõrgusest käe, ta võttis minu, ta tõmbas mu välja suurest veest.
17frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
18Ta päästis minu mu tugeva vaenlase käest, mu vihkajate käest, sest nad olid vägevamad minust.
18På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
19Nad tulid mu kallale mu õnnetuse päeval, aga Issand oli mulle toeks.
19Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
20Ta tõi mu välja lagedale, ta päästis minu, sest tal oli minust hea meel.
20HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
21Issand teeb mulle head mu õigust mööda, ta tasub mulle mu käte puhtust mööda.
21thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
22Sest ma hoidsin Issanda teid ega taganenud õelasti Jumalast.
22hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
23Sest kõik ta määrused on mu ees, ma ei ole hüljanud tema seadlusi.
23Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
24Ma olin laitmatu tema ees ja hoidusin pahateost.
24HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
25Seepärast Issand tasus mulle mu õigust mööda, mu käte puhtust mööda tema silma ees.
25Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
26Heldele sa osutad heldust, laitmatu mehe vastu sa oled laitmatu;
26du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
27puhta vastu sa oled puhas ja kõvera vastu sa osutud keeruliseks.
27De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
28Sest sina päästad viletsa rahva, aga alandad suurelised silmad.
28Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
29Sest sina süütad mu lambi; Issand, mu Jumal, valgustab mu pimedust.
29Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
30Sest sinuga ma jooksen väehulga kallale, oma Jumalaga ma hüppan üle müüri.
30Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
31Jumala tee on laitmatu, Issanda kõne on sulatatud puhtaks; tema on kilbiks kõigile, kes tema juures pelgupaika otsivad.
31Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
32Sest kes on Jumal peale Issanda? Ja kes muu on kalju, kui mitte meie Jumal?
32den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
33See on Jumal, kes paneb rammu mu vööle ja teeb laitmatuks mu tee.
33gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
34Ta teeb mu jalad emahirve jalgade sarnaseks ja paneb mind seisma mu kõrgustikele.
34oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
35Ta õpetab mu käsi sõdima ja mu käsivart vaskambu vinnastama.
35Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
36Sa annad mulle oma päästekilbi, su parem käsi toetab mind, su abi teeb mind suureks.
36du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
37Sa teed maa avaraks mu sammule, et mu luupeksed ei libiseks.
37Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
38Ma tahan jälitada oma vaenlasi ja nad kätte saada ega taha tulla tagasi enne, kui olen teinud neile lõpu.
38slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
39Ma tahan nad purustada, nõnda et nad ei saa tõusta, vaid langevad mu jalge alla.
39Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
40Sa vöötad mind rammuga sõja jaoks, sa surud maha mu alla need, kes tõusevad mu vastu.
40du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
41Sa pöörad minu poole mu vaenlaste selja, ma hävitan oma vihamehed.
41De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
42Nad hüüavad appi, aga päästjat ei ole; nad hüüavad Issanda poole, aga tema ei vasta neile.
42Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
43Nüüd ma hõõrun nad pihuks nagu tolmu tuule ees; ma põrmustan nad nagu tänavate pori.
43Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
44Sina päästad mind rahva riidlemistest; sa sead mind rahvaste peaks. Hõimud, keda ma ei tunne, hakkavad mind orjama.
44hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
45Kuuldes minust nad kuulevad mu sõna, võõra rahva lapsed meelitavad mind.
45Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
46Võõra rahva lapsed nõrkevad ja väljuvad värisedes oma linnustest.
46HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
47Issand elab, kiidetud olgu mu kalju! Ülistatud olgu mu päästmise Jumal,
47den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
48Jumal, kes mulle annab kättemaksu ja alistab mulle rahvad!
48og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
49Sina, kes mind päästad mu vaenlaste käest, sa ülendad mu mulle vastuhakkajate üle ja vabastad mu vägivallameeste käest.
49HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
50Sellepärast ma tahan, Issand, sind tänada rahvaste seas ja laulda kiitust su nimele.
50du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
51Sina teed suureks oma kuninga võidud ning osutad heldust oma võitule, Taavetile ja tema soole igavesti!'