¹Laulujuhatajale: Taaveti laul.

¹(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

²Taevad jutustavad Jumala au ja taevalaotus kuulutab tema kätetööd.

²Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

³Päev peab päevale kõnet ja öö kuulutab ööle Jumala tarkust.

³Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

⁴Ei ole see kõne ega sõnad, mille hääl ei kostaks.

⁴når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

⁵Üle kogu ilmamaa käib nende kõla, maailma otsani nende sõna; neisse on ta püstitanud telgi päikesele.

⁵som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

⁶Ja tema tuleb välja nagu peig oma kambrist, ta on rõõmus nagu kangelane jooksmas oma rada.

⁶rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

⁷Taeva äärel on ta lähtekoht ja selle teisel äärel on ta pöördepunkt, nõnda et midagi ei jää varjule ta kuumuse eest.

⁷HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

⁸Issanda Seadus on laitmatu, see kosutab hinge; Issanda tunnistus on ustav, see teeb kohtlase targaks.

⁸HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

⁹Issanda korraldused on õiglased, need rõõmustavad südant; Issanda käsk on selge, see valgustab silmi.

⁹HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

¹⁰Issanda kartus on puhas, see püsib igavesti; Issanda seadused on tõde, need on kõik õiged;

¹⁰kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

¹¹need on ihaldatavamad kui kuld ja kui palju selget kulda, ja need on magusamad kui mesi ja kui kärjemesi.

¹¹Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

¹²Ka sinu sulasele on need hoiatuseks, nende pidamine toob suure palga.

¹²Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

¹³Eksimused - kes neid märkab? Salajastest pattudest mõista mind vabaks!

¹³Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

¹⁴Ka ülbete pattude eest hoia oma sulast; ärgu need valitsegu mind! Siis ma olen laitmatu ja olen vaba paljudest üleastumistest.

¹⁴Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

¹⁵Olgu sulle meelepärased mu suu kõned ja mu südame mõtlemised sinu ees, Issand, mu kalju ja mu lunastaja!