1Taaveti laul, kui ta teeskles hullumeelsust Abimeleki ees, nii et see tema ära ajas ja ta läks oma teed.
1(Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham fra sig, og han drog bort.) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund
2Ma tänan Issandat igal ajal, alati on tema kiitus minu suus.
2min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.
3Issandast kiitleb mu hing. Viletsad kuulevad ja rõõmutsevad.
3Hylder HERREN i Fællig med mig, lad os sammen ophøje hans Navn!
4Ülistage Issandat koos minuga ja tõstkem üheskoos kõrgeks tema nimi!
4Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine Rædsler.
5Ma otsisin Issandat ja tema vastas mulle ning tõmbas mu välja kõigist mu hädaohtudest.
5Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.
6Kes tema poole vaatavad, säravad rõõmust ja nende palgeile ei tule kunagi häbi.
6Her er en arm, der råbte, og HERREN hørte, af al hans Trængsel frelste han ham.
7Siin see armetu hüüdis, ja Issand kuulis ning päästis tema kõigist ta kitsikustest.
7HERRENs Engel slår Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.
8Issanda ingel on leerina nende ümber, kes teda kardavad, ja ta vabastab nad.
8Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider på ham!
9Maitske ja vaadake, et Issand on hea! Õnnis on mees, kes tema juures pelgupaika otsib.
9Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.
10Kartke Issandat, teie, tema pühad! Sest neil, kes teda kardavad, ei ole millestki puudust.
10Unge Løver lider Nød og sulter, men de, der søger HERREN, dem fattes intet godt.
11Noored lõvidki väsivad ja on näljas; aga kes Issandat otsivad, neil ei puudu mingit head.
11Kom hid, Børnlille, og hør på mig, jeg vil lære jer HERRENs Frygt.
12Tulge, lapsed, kuulge mind, ma õpetan teile Issanda kartust!
12Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,
13Kes sa ka oled, kes hea meelega elaksid ja armastad elupäevi, et näha head põlve,
13så var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;
14hoia oma keelt kurja eest ja oma huuli pettust rääkimast;
14hold dig fra ondt og øv godt, søg Fred og jag derefter.
15hoidu kurjast ja tee head, otsi rahu ja nõua seda taga!
15Mod dem, der gør ondt, er HERRENs Åsyn for at slette deres Minde af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)
16Issanda silmad on õigete poole ja tema kõrvad nende appihüüdmise poole.
16på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;
17Issanda pale on pahategijate vastu, et hävitada maa pealt nende mälestus.
17når de skriger, hører HERREN og frier dem af al deres Trængsel.
18Õiged kisendavad ja Issand kuuleb ning tõmbab nad välja kõigist nende kitsikustest.
18HERREN er nær hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem, hvis Ånd er brudt.
19Issand on ligi neile, kes on murtud südamelt, ja päästab need, kellel on rusutud vaim.
19Den retfærdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem alle;
20Õiget tabab palju õnnetusi, aga Issand tõmbab tema neist kõigist välja.
20han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
21Ta hoiab kõiki tema luid-liikmeid, ükski neist ei murdu.
21Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
22Kurjus surmab õela ja need, kes vihkavad õiget, mõistetakse süüdi.
22HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde.
23Issand lunastab oma sulaste hinge ja süüdi ei mõisteta ühtki, kes tema juures pelgupaika otsib.