1Taaveti laul. Ära ärritu kurjadest; ära kadesta neid, kes teevad ülekohut,
1(Af David.) Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
2sest need niidetakse peagi nagu hein ja nad närtsivad nagu haljas rohi!
2Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
3Looda Issanda peale ja tee head, ela oma maal ja pea ustavust!
3Stol på HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind på Troskab,
4Olgu sul rõõm Issandast; siis ta annab sulle, mida su süda kutsub!
4da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.
5Anna oma tee Issanda hooleks ja looda tema peale; küll ta toimetab kõik hästi!
5Vælt din Vej på HERREN, stol på ham, så griber han ind
6Ta toob esile su õiguse nagu valguse ja su õigluse nagu lõuna selguse.
6og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
7Ole vait Issanda ees ja oota teda; ära ärritu sellest, kelle tee õnnestub, ega mehest, kes teeb kavalusi!
7Vær stille for HERREN og bi på ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
8Hoidu meelepahast ja hülga viha, ära ärritu; sellest tuleb vaid paha!
8Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
9Sest kurjad hävitatakse; aga kes Issandat ootavad, need pärivad maa.
9Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.
10Natuke aega, ja õelat ei ole enam; sa vaatad tema aset, aga teda pole kuskil.
10En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, så er han der ikke.
11Ent alandlikud pärivad maa ja tunnevad rõõmu suurest rahust.
11Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
12Õel kavatseb kurja õigele ja kiristab tema peale hambaid.
12Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
13Issand naerab teda, sest ta näeb tema hukatuse päeva tulevat.
13men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
14Õelad paljastavad mõõga ja tõmbavad oma ammu vinna, et kukutada viletsat ja vaest ja tappa neid, kes on õigel teel.
14De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15Kuid nende mõõk läheb nende eneste südamesse, ja nende ammud murduvad.
15men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
16Õige inimese pisku on parem kui paljude õelate suur varandus.
16Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
17Sest õelate käsivarred murduvad; kuid Issand toetab õigeid.
17thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
18Issand tunneb laitmatute päevi, ja nende pärisosa jääb igavesti.
18HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
19Nemad ei jää häbisse kurjal ajal, ja nälja päevil on neil küllalt.
19de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
20Sest õelad hukkuvad ja Issanda vaenlased nagu aasade ilu, nad haihtuvad, suitsuna haihtuvad.
20Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
21Õel võtab laenuks ega tasu; aga õige on armuline ja annab.
21Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
22Sest Issanda õnnistatud pärivad maa ja tema poolt neetud hävitatakse ära.
22de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
23Issanda käest on mehe sammud, ja ta kinnitab seda, kelle tee on tema meele järgi.
23Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej;
24Kui ta langeb, ei kuku ta maha, sest Issand toetab ta kätt.
24om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.
25Ma olin noor ja olen vanaks saanud; aga ma pole näinud õiget hüljatuna ega tema lapsi leiba kerjavat.
25Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
26Kogu päeva on ta armuline ja laenab välja ja ta järeltulev põlv on õnnistuseks.
26han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
27Pöördu kurjast ja tee head, siis sa jääd oma elukohta igavesti!
27Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig;
28Sest Issand armastab õiglust ega hülga oma vagasid; neid hoitakse igavesti; aga õelate seeme hävitatakse.
28thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
29Õiged pärivad maa ja elavad seal põliselt.
29de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
30Õige suu kõneleb tarkust ja tema keel räägib õigust;
30Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
31tema Jumala Seadus on tema südames, tema sammud ei kõigu.
31sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
32Õel varitseb õiget ja püüab teda tappa.
32Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet,
33Issand ei jäta teda tema kätte ega lase teda hukka mõista, kui ta üle kohut mõistetakse.
33men, HERREN giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten.
34Oota Issandat ja hoia kinni tema teest, siis ta ülendab sind, et sa pärid maa; ja sa näed, kuidas õelad hävitatakse!
34Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
35Ma nägin vägivaldset õelat end laiutavat nagu juurest kasvav haljendav puu.
35Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
36Aga ta kadus, ja vaata, teda polnud enam; ma otsisin teda, kuid teda ei olnud leida.
36men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
37Hoia, mis laitmatu, ja vaata sellele, mis on õige, sest rahunõudjal mehel on tulevik!
37Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
38Ent üleastujad kaotatakse täiesti ja õelate tulevik hävib.
38men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt.
39Kuid õigete pääste tuleb Issanda käest; tema on nende tugev kaitse kitsikuse ajal.
39De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
40Issand aitab neid ja päästab nad; ta päästab nad õelate käest ning annab neile abi, sest nad otsivad pelgupaika tema juures.
40HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.