¹Laulujuhatajale: viisil 'Kauge tamme tuvi'; Taaveti mõistulaul ajast, kui vilistid võtsid ta kinni Gatis.

¹(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

²Ole mulle armuline, Jumal, sest inimesed tahavad mind rünnata, ühtelugu kipuvad sõjamehed mu kallale!

²mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

³Mu varitsejad püüavad mind rünnata kogu päeva, sest palju on neid, kes mu vastu kõrgilt sõdivad.

³Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

⁴Sel päeval, kui ma kardan, loodan ma sinu peale,

⁴og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

⁵Jumala peale, kelle sõna ma kiidan. Ma loodan Jumala peale, ei ma karda. Mida võibki lihane inimene mulle teha?

⁵De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

⁶Kogu päeva nad moonutavad mu sõnu, kõik nende mõtted minu kohta sihivad kurjale.

⁶De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

⁷Nad tulevad kokku ja luuravad ning jälgivad mu samme, sest nad varitsevad mu hinge.

⁷Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

⁸Kas peaks neil olema pääsemist oma nurjatusega? Vihaga tõuka maha rahvad, oh Jumal!

⁸Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

⁹Minu pagulaspäevad olid sa ära lugenud; pane sina mu pisarad oma lähkrisse; eks need ole su raamatus?

⁹Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

¹⁰Kord peavad taganema mu vaenlased sel päeval, mil ma hüüan; seda ma tean, sest Jumal on minu poolt.

¹⁰Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

¹¹Jumala sõna ma kiidan, Issanda sõna ma kiidan.

¹¹Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

¹²Jumala peale ma loodan, ei ma karda; mida võibki mulle teha inimene?

¹²Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

¹³Jumal, minu peal on tõotused, mis ma sinule andsin; ma tasun sulle tänuohvrid.

¹³Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

¹⁴Sest sa kiskusid välja mu hinge surmast, mu jalad libisemisest, et ma kõnniksin Jumala ees eluvalguses.