1Aasafi õpetuslaul. Miks sa, Jumal, oled meid ära heitnud jäädavalt? Miks suitseb su viha su karjamaa lammaste vastu?
1(En maskil af Asaf.) Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2Mõtle oma kogudusele, mille sa muiste oled enesele asutanud ja oma pärandi jaoks lunastanud, Siioni mäele, kus sina asud!
2Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3Tõsta oma sammud nendele igavestele varemetele, vaenlane on kõik rikkunud pühamus!
3Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4Su vastased möirgasid su kohtumishoones, nad on oma tähised pannud tähisteks.
4Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5Näis, nagu oleksid nad kirveid kõrgele tõstnud metsarägastikus.
5Det så ud, som når man løfter Økser i Skovens Tykning.
6Nii lõid nad puruks kiinide ja haamritega kõik selle nikerdused.
6Og alt det udskårne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7Nad on su pühamu süüdanud tulega põlema, su nime eluaseme on nad reostanud maani.
7På din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8Nad ütlesid oma südames: 'Hävitagem need täielikult!' Nad põletasid maha kõik Jumala kogudusekojad kogu maal.
8De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9Oma tähiseid me ei näe, prohvetit ei ole enam, ja meie seas ei ole kedagi, kes teaks, kui kaua.
9Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10Kui kaua, oh Jumal, saab tagakiusaja teotada? Kas vaenlane võib sinu nime laimata jäädavalt?
10Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?
11Miks sa tõmbad tagasi oma käe, oma parema käe? Tõmba see välja oma põuest, hävita!
11Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12Jumal on muistsest ajast mu kuningas, kes maailmas teostab päästmise.
12Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13Sina lõhestasid oma võimusega mere kaheks, sina lõid katki lohede pead vete peal.
13Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;
14Sina purustasid Leviatani pead, sa andsid need söögiks meresõitjale rahvale.
14du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15Sina lõhkusid allikad ja jõed, sina tegid voolavad jõed kuivaks.
15Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16Sinu päralt on päev ja öögi on sinu päralt, sina oled valmistanud valguse ja päikese.
16din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17Sina oled seadnud kõik ilmamaa rajad, suve ja talve oled sina teinud.
17du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18Mõtle sellele! Vaenlane teotab Issandat ja jõle rahvas laimab su nime.
18Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hånet, et Folk af Dårer har spottet dit Navn!
19Ära anna oma tuvikese hinge kiskjate kätte, ära unusta oma viletsate elu jäädavalt!
19Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20Vaata oma lepingule! Sest pimedad maanurgad on täis vägivalda.
20se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21Ära lase rõhutuid tulla häbiga tagasi, viletsad ja vaesed kiitku sinu nime!
21Lad ej den fortrykte gå bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22Tõuse, Jumal, seleta oma riiuasi, mõtle teotamisele, mis kogu päeva tuleb jõledalt mehelt!
22Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,
23Ära unusta oma vastaste kisa, nende möll, kes sulle vastu hakkavad, kohub suuremaks alatasa!
23lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!