1Laulujuhatajale: viisil 'Ära hävita!'; Aasafi lugu ja laul.
1(Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang.) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.
2Me ülistame sind, Jumal, me ülistame sind, sest su nimi on ligi; sinu imeasju jutustatakse!
2"Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;
3'Kui ma määran paraja aja, siis ma mõistan kohut õiglaselt.
3vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." - Sela.
4Ilmamaa vabiseb ja kõik selle elanikud, aga mina olen selle sambad pannud paigale.' Sela.
4Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,
5Ma ütlen hooplejaile: Ärge hoobelge! Ja õelatele: Ärge tõstke sarve üles!
5løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"
6Ärge tõstke oma sarve kõrgele, ärge rääkige kangekaelselt, jultunult!
6Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.
7Sest ei idast ega läänest ega kõrbe poolt tule ülendamist,
7Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.
8vaid Jumal on, kes mõistab kohut; ta alandab ühte ja ülendab teist.
8Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.
9Sest Issanda käes on karikas ja see vahutab veinist; see on täis tembitud jooki. Ja tema kallab sealt seest; isegi selle pära peavad kõik õelad maa peal ära jooma viimse tilgani.
9Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;
10Aga mina kuulutan igavesti, ma mängin Jaakobi Jumalale.
10alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!
11Ja ma raiun maha kõik õelate sarved, aga õigete sarved tõusevad kõrgele.