¹Aasafi laul ja lugu.

¹(En Sang. En Salme af Asaf.) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

²Jumal, ära ole nii vait, ära vaiki! Ära jää vagusi, mu Jumal!

²Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

³Sest vaata, su vaenlased möllavad ja su vihkajad ajavad pea püsti.

³oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:

⁴Sinu rahva vastu nad sepitsevad kavatsusi ja peavad nõu sinu varju all olijate vastu.

⁴"Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

⁵Nad ütlevad: 'Lähme ja hävitame nad rahvaste seast, nõnda et Iisraeli nimegi ei mäletata enam!'

⁵Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig,

⁶Sest nemad on ühel meelel pidanud nõu ja teinud lepingu sinu vastu:

⁶Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,

⁷Edomi telgid ja Ismaeli, Moabi ja Hagri rahvas,

⁷Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;

⁸Gebal ja Ammon ja Amalek, Vilistimaa ja Tüürose elanikud.

⁸også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

⁹Ka Assur on heitnud nende kilda, nad on Loti lastele käsivarreks. Sela.

⁹Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

¹⁰Tee neile nõnda, nagu sa tegid Midjanile, nagu Siiserale, nagu Jaabinile Kiisoni jõe ääres!

¹⁰der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken!

¹¹Nad hävitati Eendoris; nad said sõnnikuks mullale.

¹¹Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,

¹²Tee nende ülemad Oorebi ja Seebi sarnaseks ja kõik nende maavalitsejad Sebahi ja Salmuna taolisteks,

¹²fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."

¹³kes ütlesid: 'Me omandame enestele Jumala aasad!'

¹³Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.

¹⁴Mu Jumal, tee nad ohakakera sarnaseiks, nagu põhk tuule kätte!

¹⁴Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,

¹⁵Nõnda nagu tuli põletab metsa ja leek paneb lõõmama mäed,

¹⁵så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

¹⁶nõnda aja neid taga oma marutuulega ja tee neile hirmu oma tuulispeaga!

¹⁶fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE;

¹⁷Täida nende silmad häbistusega, et nad otsiksid sinu nime, Issand!

¹⁷lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde

¹⁸Häbenegu nad ja ehmugu ikka ja igavesti; jäägu nad häbisse ja mingu hukka

¹⁸Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!

¹⁹ning tundku, et sina, Issand, üksi oma nimega oled Kõigekõrgem üle kogu ilmamaa!