1Taaveti palve. Issand, pööra oma kõrv ja kuule mind, sest ma olen vilets ja vaene!
1(En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2Hoia mu hinge, sest ma olen vaga! Päästa sina, mu Jumal, oma sulane, kes loodab sinu peale!
2Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
3Ole mulle armuline, Issand, sest ma hüüan su poole kogu päeva!
3Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
4Rõõmusta oma sulase hinge, sest sinu poole, Issand, ma tõstan oma hinge!
4Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5Sest sina, Issand, oled hea ja andeksandja, ja rikas heldusest kõigile, kes sind appi hüüavad.
5thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
6Võta kuulda, Issand, mu palvet, ja pane tähele mu anumise häält!
6Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
7Oma ahastuse päeval hüüan ma sind appi, sest sa vastad mulle.
7På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
8Issand, sinu sarnast ei ole jumalate seas, ega ole niisuguseid tegusid kui sinul.
8Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9Kõik rahvad, keda sa oled teinud, tulevad kummardama su ette, Issand, ja annavad au sinu nimele.
9Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10Sest sina oled suur ja teed imesid, sina oled Jumal, sina üksi.
10Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11Õpeta mulle, Issand, oma teed; ma tahan käia su tões! Kinnita mu süda kartma sinu nime!
11Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12Ma ülistan sind kõigest südamest, Issand, mu Jumal, ja austan su nime igavesti.
12Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13Sest su heldus on suur minu vastu, ja sa oled mu hinge üles tõmmanud surmavalla sügavusest.
13thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.
14Jumal! Ülbed on tõusnud mu vastu, ja vägivaldsete jõuk püüab mu hinge; kuid sind nad ei pane tähele.
14Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15Ent sina, Issand, oled halastaja ja armuline Jumal, pikameelne ning rikas heldusest ja ustavusest.
15Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
16Kaldu mu poole ja ole mulle armuline; anna oma sulasele oma ramm ja aita oma teenija poega!
16Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17Tee mulle tunnustäht mu heaks, et mu vihkajad näeksid ja häbeneksid, et sina, Issand, oled aidanud ja mind trööstinud!
17Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!