¹Esralase Eetani õpetuslaul.

¹(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

²Ma laulan Issanda heldusest igavesti, ma kuulutan oma suuga su ustavust põlvest põlve.

²Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

³Sest ma ütlen: Igaveseks sa ehitasid helduse, taevastesse sa rajasid oma ustavuse.

³Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

⁴'Ma olen teinud lepingu oma valituga, ma olen oma sulasele Taavetile vandunud:

⁴"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" - Sela.

⁵Ma kinnitan su soo igaveseks ja ehitan su aujärje põlvest põlve.' Sela.

⁵Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

⁶Ja taevad tunnistavad su imetegusid, Issand, ja sinu ustavust pühade koguduses.

⁶Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

⁷Sest kes on pilvedes Issanda taoline? Kes on Issanda sarnane Jumala laste seas?

⁷En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

⁸Jumal on kohutav pühade salajases kogus, ja ta on kardetav üle kõikide, kes teda ümbritsevad.

⁸HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.

⁹Issand, vägede Jumal, kes on nii võimas kui sina, Issand? Ja sinu ustavus on sinu ümber.

⁹Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

¹⁰Sina valitsed mere uhkust; kui ta oma lained tõstab, vaigistad sina need.

¹⁰Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

¹¹Sina purustasid Rahabi nagu mahalöödu; oma vägeva käsivarrega sa pillutasid laiali oma vaenlased.

¹¹Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.

¹²Sinu oma on taevas ja sinu on ka maa; maailmale ja kõigele, mis seda täidab, oled sina rajanud aluse.

¹²Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

¹³Põhja ja lõuna oled sina loonud; Taabor ja Hermon laulavad hõisates sinu nimele.

¹³Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.

¹⁴Sinul on vägev käsivars, tugev on sinu käsi, kõrge su parem käsi.

¹⁴Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.

¹⁵Õigus ja õiglus on su aujärje alus; heldus ja ustavus käivad su palge ees.

¹⁵Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!

¹⁶Õnnis on rahvas, kes tunneb püha hõiskamist; nad käivad sinu palge valguses, Issand.

¹⁶De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

¹⁷Sinu nimest rõõmutsevad nad iga päev, ja sinu õigluses nad ülendatakse.

¹⁷Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

¹⁸Sest sina oled nende tugevuse ilu, ja sinu hea meele pärast tõstetakse meie sarv kõrgele.

¹⁸thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

¹⁹Sest Issanda hoolel on meie kilp, ja Iisraeli Püha hoolel on meie kuningas.

¹⁹Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

²⁰Kord sa rääkisid nägemuses oma vagadega ning ütlesid: 'Ma olen pannud abi sangari kätte, ma olen valitu suureks tõstnud rahva hulgast.

²⁰jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

²¹Ma olen leidnud Taaveti, oma sulase, oma püha õliga olen ma tema võidnud.

²¹thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

²²Teda toetab mu käsi kõvasti ja mu käsivars tugevdab teda.

²²Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

²³Vaenlane ei saa teda üllatada ega ülekohtune inimene teda maha rõhuda,

²³jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

²⁴vaid mina taon puruks ta vaenlased ta eest ja löön maha tema vihkajad.

²⁴med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

²⁵Ja mu ustavus ja mu heldus on temaga, ja tema sarv tõstetakse kõrgele minu nimes.

²⁵jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;

²⁶Ja ma panen tema käe mere peale ja ta parema käe jõgede peale.

²⁶mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

²⁷Tema hüüab mind: Sina oled minu Isa, mu Jumal, mu päästekalju!

²⁷Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

²⁸Ent mina teen ta esmasündinuks ning kõige kõrgemaks kuningaks üle ilmamaa.

²⁸jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

²⁹Ma hoian oma helduse temale igavesti ja mu leping temaga jääb püsima.

²⁹jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.

³⁰Ma sean tema soo igaveseks ja tema aujärje nii kauaks kui taeva päevad.

³⁰Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

³¹Kui ta lapsed hülgavad mu Seaduse ega käi mu määruste järgi,

³¹hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

³²kui nad teotavad mu korraldusi ega pea mu käske,

³²da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;

³³siis ma küll nuhtlen nende üleastumisi vitsaga ja nende pahategusid hoopidega,

³³men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

³⁴kuid oma heldust ma ei tühista ega tee valeks oma ustavust.

³⁴jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

³⁵Ma ei riku oma lepingut ega muuda seda, mis on lähtunud mu huulilt.

³⁵Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:

³⁶Ma olen korra vandunud oma pühaduse juures; tõesti, ma ei valeta Taavetile.

³⁶Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

³⁷Tema sugu püsib igavesti ja tema aujärg nagu päike minu ees;

³⁷stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, - Sela.

³⁸nagu kuu peab ta jääma igavesti kindlaks ja nagu ustav tunnistaja pilvedes!' Sela.

³⁸Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

³⁹Ja ometi oled sa tema ära tõuganud ja ära põlanud, sa oled saanud täis raevu oma võitud mehe vastu.

³⁹Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;

⁴⁰Sa oled tühistanud oma sulase lepingu, sa oled maani häbistanud tema krooni.

⁴⁰du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

⁴¹Sa oled kiskunud maha kõik tema müürid, sa oled tema kindlused teinud varemeiks.

⁴¹alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

⁴²Kõik, kes seda teed mööda käivad, rüüstavad teda, ta on saanud teotuseks oma naabritele.

⁴²Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

⁴³Sa oled suureks tõstnud tema rõhujate parema käe, sa oled rõõmustanud kõiki tema vaenlasi.

⁴³hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

⁴⁴Sa oled tagasi pööranud ka tema mõõgatera ega ole teda püsti hoidnud sõjas.

⁴⁴du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

⁴⁵Sa oled lõpetanud tema hiilguse ja oled lükanud maha tema aujärje.

⁴⁵afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.

⁴⁶Sa oled lühendanud tema nooruspäevi ja oled katnud teda häbiga. Sela.

⁴⁶Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

⁴⁷Kui kaua sa, Issand, peidad ennast? Kui kaua su viha peab leegitsema nagu tuli?

⁴⁷Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

⁴⁸Mõtle, kui lühike on mu eluiga! Kui tühisteks sa oled loonud kõik inimlapsed!

⁴⁸Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.

⁴⁹Kus on inimene, kes jääb elama ega näe surma, kes päästab oma elu surmavalla käest? Sela.

⁴⁹Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

⁵⁰Kus on su endised heldused, Issand, mis sa vandusid Taavetile oma ustavuses?

⁵⁰Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

⁵¹Mõtle, Issand, oma sulase teotusele kõigi suurte rahvaste poolt, mida ma kannan oma põues,

⁵¹hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.

⁵²millega sinu vaenlased sind, Issand, teotavad, kui nad teotavad su võitud mehe jälgi!

⁵²Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!

⁵³Tänu olgu Issandale igavesti! Aamen ja aamen!