1Moosese, jumalamehe palve. Issand, sina oled meile olnud eluasemeks põlvest põlve.
1(En Bøn af den Guds Mand Moses.) Herre, du var vor Bolig slægt efter slægt.
2Enne kui mäed sündisid ja kui maa ja maailm loodi, oled sina, Jumal, igavesest igavesti.
2Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3Sina viid inimese jälle põrmu ja ütled: 'Tulge tagasi, inimlapsed!'
3Mennesket gør du til Støv igen, du siger: "Vend tilbage, I Menneskebørn!"
4Sest tuhat aastat on sinu silmis nagu eilne päev, kui see on möödunud, ja nagu vahikord öösel.
4Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.
5Sa uhud nad ära, nad on nagu uni, nagu rohi, mis hommikul haljendab.
5Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6See õitseb hommikul ja haljendab, õhtul see närtsib ja kuivab ära.
6ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7Sest sinu viha tõttu me lõpeme ja su vihaleegist me ehmume.
7Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8Sa paned meie pahateod enese ette, meie salapatud oma palge valguse ette.
8Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Åsyns Lys.
9Sest kõik meie päevad mööduvad su raevu all, meie aastad lõpevad nagu ohe.
9Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore År svinder hen som et Suk.
10Meie päevade mõõt on seitsekümmend aastat ja kui keegi on tugev, kaheksakümmend aastat, ja parimal puhul on need ometi vaev ja häda. Jah, see möödub kähku ja me lendame ära.
10Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve År, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt går det, vi flyver af Sted.
11Kes tunneb su viha tugevust ja su raevu, nõnda nagu sind tuleb karta?
11Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12Õpeta meid meie päevi arvestama, et me saaksime targa südame!
12At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!
13Pöördu tagasi, Issand! Oh kui kaua? Halasta oma sulaste peale!
13Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14Täida meid hommikul oma heldusega, siis me hõiskame ja oleme rõõmsad kogu oma eluaja!
14mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15Rõõmusta meid nii palju päevi, kui sa meid vaevasid, nii palju aastaid, kui me nägime õnnetust!
15Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt!
16Saagu nähtavaks su töö su sulastele ja nende lastele su auhiilgus!
16Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17Issandal, meie Jumalal, olgu lahke meel meie vastu! Meie kätetööd ta kinnitagu meile! Kinnita meie kätetööd!
17HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!