1Kes Kõigekõrgema kaitse all elab ja alati Kõigeväelise varju all viibib,
1Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2see ütleb Issandale: 'Sina oled mu varjupaik ja mu kindel mäelinnus, mu Jumal, kelle peale ma loodan!'
2siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
3Sest tema kisub su välja linnupüüdja paelust, hukkava katku käest.
3Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4Oma tiivasulgedega kaitseb ta sind ja tema tiibade all sa leiad varju; tema tõde on kilp ja kaitsevall.
4han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5Ei sa siis karda öö hirmu ega noolt, mis päeval lendab,
5Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
6ei katku, mis rändab pilkases pimedas, ega tõbe, mis laastab lõunaajal.
6ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7Langegu tuhat su kõrvalt ja kümme tuhat su paremalt poolt, sinu külge see ei puutu.
7Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
8Aga sa vaatad oma silmaga ja näed, kuidas kätte makstakse õelatele.
8du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9Sest sina, Issand, oled mu varjupaik! Kõigekõrgema oled sina, mu hing, võtnud oma eluasemeks.
9(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10Ei taba õnnetus sind ega lähene häda su telgile.
10Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11Sest tema annab oma inglitele sinu pärast käsu sind hoida kõigil su teedel.
11thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
12Kätel nad kannavad sind, et sa oma jalga ei lööks vastu kivi.
12de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
13Sa astud üle lõvide ja rästikute, noored lõvid ja lohed sa lömastad.
13du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
14'Et ta minusse on kiindunud, siis ma päästan tema; ma ülendan tema, sest ta tunneb minu nime.
14"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15Ta hüüab mind appi ja ma vastan temale; mina olen ta juures, kui ta on kitsikuses, ma vabastan tema ning teen ta auliseks.
15kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
16Pika eaga ma täidan tema ja annan temale näha oma päästet.'
16med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"